Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

togforurening.dk (Generelt)

af BlackThorneDK ⌂, Randers, 21/12 2012, 23:46 (4161 dage siden) @ Oscar Rishede

Det http://togforurening.dk/ har været i medierne med, er at et ME lokomotiv forurener mere end 1000 biler og at forureningen langs jernbanen derfor er voldsom. Der er ingen steder nogen påstand om at forholdet gælder pr personkilometer/passager. Det kan kan man imidlertid prøve at regne ud, og der når både du og jeg frem til, at ved en togvenlig beregning på at alle tog er fyldt og der ca er 1 person pr. bil, så forurener togpassageren bag et ME lokomotiv ca. 3 gange mere end bilisten, hvad angår partikler og NoX.

Som sagt har vi intet ønske om at promovere privatbilisme, men bare at slippe for voldsom dieselforurening, så når vi taler udledning pr. personkilometer er det derfor egentlig mere interessant at sammenligne ME lokomotivet med andet dieselmateriel som kører samme strækninger, fx IC3 tog: et ME lokomotiv udsender ca. 20 gange så mange partikler pr. passager som et IC3 tog ((4,96/360)/(0,19/288)) og ca. 5 gange så meget NoX (151,5/360)/(23,29/288).

Når der i medierne tales om forurening fra trafikken gælder det stort set altid kun forurening fra vejene, ligesom det kun er vejene der laves systematiske målinger af luftforurening på, og det er galt. Formålet med togforurening.dk er at skubbe på for at få en renere togdrift, ved at sætte fokus på at togtrafikken med de gamle diesellokomotiver er årsag til en voldsom lokalforurening for de tusinder af mennesker der bor i nærheden af den.

Altså når et ME forurener 3 gange så meget som en privatbil, og 20 gange så meget som et IC3, så er IC3 jo den rene duksedreng, ved siden af bilerne :D

Personligt så jeg gerne hele myldretidstrafikken på skinner, og meget gerne med el. Men jeg mener stadig at det er FUD, når i nævner den direkte sammenligning på 1240 gange forurening (ME over bil).

FUD er sådan et trælst engelsk udtryk (Fear, uncertainty and doubt), men jeg kender ikke noget bedre Dansk begreb for det.
Brug kræfterne hvor de gir mest mening, og ikke hvor spindoktoren siger at I skal bruge dem.

Toget er en rigtig god ide, og ME er trælse og gamle (men lyder altså ret godt), men at sprede vildledende information er ikke ligefrem med til at højne debatten. Det kan være at det er hvad der skal til, for at ekstrabladets læsere forstår budskabet, men jeg håber at folk herinde har mere sans for tal og statistik...

--
Jacob V. Rasmussen
BlackThorneDK


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Svenska-lok

Billige jernbane T-shirts

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak