Jeg har ikke kørselsfordelingerne fra denne periode, men det har Georg Schmidt sikkert.

Men sikkert er, at alle de steder, hvor der var damp stationeret lige op til slutningen af damptiden, var der rigeligt med uddannede ”sæt” (en lokomotivfører og en lokomotivfyrbøder = et sæt), selvom de muligvis ikke til dagligt kørte sammen og jo IKKE hvis motormateriel.

Hver tur med damp (jf. kørselsfordelingerne), drift eller reserve, havde et antal sæt tilknyttet denne tur. De var altså tilstede eller på kald, i andre tilfælde ”disponible”.

Og husk på, at så godt som ALLE lokomotivførere på daværende tidspunkt var startet som fyrbøderaspirant og efter uddannelser, prøver og endelig attester, steget i graderne og endt som lokomotivfører. Dengang var det de ældste dampførere, der blev udtaget (søge efter anciennitet, i begyndelsen en levealder på 60 år!!!) til at gennemgår en efteruddannelse for MY-fører(skånejob ). OK de alleryngste aspiranter havde ingen uddannelse på damp, men var startet med diesel fra begyndelsen. Men jeg ved fra egen praktikanttjeneste, at man i Fredericia uddannede lokomotivfyrbødere i midten af 1960´erne (bl.a. på litra H).

Det der krævedes umiddelbart derefter at have attest var godkendt strækningskendskab og det havde det kørende personale jo i forvejen hvis de dagligt kørte diesel, lokomotiver eller motorvogne. Og var der ikke et sæt med strækningskendskab ved pludseligt opstået behov, fik de da bare en ”lods” med!

Ovennævnte var de absolut mest almindeligt gældende regler på daværende tidspunkt, men det har ikke lykkedes for mig at finde de nærmere reglementariske bestemmelser for tab eller generhvervelse af evt. attester. Men som jeg ser det har det ikke været et problem i 1960´erne overhovedet. Der var jo mange depoter i Jylland (Fredericia, Aarhus m.fl.) der havde dampture og det samme for Sjælland/Falster (København, Næstved m.fl.)

Håber det gav lidt forklaring, men jeg imødeser/håber da gerne på yderligere kommentarer og bemærkninger til at færdiggøre svaret så godt som fagligt muligt.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: Man bliver (sq) IKKE sluppet løs på en damper UDEN den fornødne viden og godkendelse (attest). Fyring er ikke noget man bare kan gøre. Det er sikkerhedsmæssigt ganske og aldeles uforsvarligt og kan straffes hvis ikke formaliteterne er iorden. Omkring 100 tons eller mere vægtmasse med 80 til 100 km/t og en kedel på 15 til 16 atm. tryk er en alvorlig sag og IKKE legetøj!!!!