Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

En tur til Chile IV - Udflugtstog Temuco-Victoria (Generelt)

af Hans T. Møller, Risskov, 26/7 2019, 07:35 (1736 dage siden) @ Hans T. Møller

I Chile ophørte regelmæssig trafik med damp i 1983, men et lille antal type 80-maskiner blev holdt driftklare i Temucos maskindepot som en slags beredskabslokomotiver.

De står der endnu sammen med en del andre lokomotiver og vogne, for i dag er depotet omdannet til et jernbanemuseum, og sommetider arrangerer man udflugtstog til Victoria.

Jeg har kørte med udflugtstoget den 11/9 2011, og turen er beskrevet i TOG 60 nr. 156. Trækkraften var type 80 nr. 820, og som sædvanligt i Chile var der mange rejsende med. Her er lidt billeder fra turen - og det allerførste billede i første afsnit af tråden stammer også fra denne udflugt.


[image]

I Lautaro krydsede vi et FEPASA-godstog, og straks myldrede folk ud for at fotografere.


[image]

Der var tid nok til at gå op til bagenden af vores tog og få et skud af godstogets trækkraft.


[image]

Vores udflugstog er ankommet til Victoria i spor 1. I spor 4 holder et FEPASA godstog. Bemærk resterne af en vandkran på perronen.


[image]

Omløb i Victoria.


[image]

Tilbage på stationen i Temuco.

(fortsættes)


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak