Godt en snes kilometer syd for Temuco er Sydbanen ført over floden Toltén på en bro, og den 18. august 2016 brød den sammen, mens et godstog passerede. Dermed var den sydligste del af banen afskåret fra det øvrige net, og spørgsmålet er, om trafikken så fortsatte på den amputerede del?

Efter planen skulle broforbindelsen være genetableret i efteråret 2018, men jeg ved ikke, om tidsplanen er overholdt?

Under alle omstændigheder vil vi nu tage til Valdivia, som ligger godt 130 kilometer sydvest for Temuco. Byen blev grundlagt allerede i 1552, og den ligger ved mundingen af floden Calle-Calle - men ikke helt ud til Stillehavet.

Der findes et interessant system af forter ved kysten, som kunne forsvare Valdivia mod angreb fra søsiden, og ind mod land skulle en solid bymur holde Mapuche'rne i skak.

Byen var en isoleret enklave, et spansk støttepunkt i kolonitiden.

Valdivia fik jernbaneforbindelse mod syd til byen Osorno i 1902. Den oprindelige spanske bosættelse her var blevet udslettet af de indfødte i det 16. århundrede, men som vi ved, påbegyndte man en nykolonisering på stedet i slutningen af det 18..

Sydbanen fra Temuco nåede stationen Antilhue på strækningen Valdivia-Osorno i 1907.

Regelmæssig trafik til og fra Valdivia er for længst ophørt, men den chilenske jernbaneklub ACCPF kørte udflugtstog til Antilhue, mens jeg var dernede og gør det muligvis stadig. Desværre fik jeg ikke taget turen.

Her er lidt fotografier fra Valdivia taget den 13/9 2011:

Terrænet i Valdivia

Type 57 nr. 620 er trækkraft for udflugtstogene

Denne rangermaskine stod og forfaldt. Der er formentlig tale om en type 56.

(fortsættes)