Naturligvis skal der så være nok passagerer til de forskellige destinationer, at det kan betale sig med en eller flere vogne til den pågældende destination, men selve konceptet med at opdele toget undervejs er solidt nok.

Ikke mere solidt, end at når toget har vogne fra tre destinationer, så tredobler man også risikoen for at en af togdelene kommer med en forsinkelse, der smitter af på de to andre. EN 482/472 havde, i hvert fald i de sidste køreår, store udfordringer med dette, hvor specielt Prag-delen tit var forsinket. I grelle tilfælde lod man den forsinkede del stå i Hamburg, hvilket bestemt heller ikke øger oplevelsen for de berørte kunder, og igen smittede af om aftenen, når toget skulle sydpå og vognene først blev koblet til igen omkring midnat.