Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

IC3 udskiftet med MR?! (Generelt)

af Carsten B. Thomsen, Frederikshavn, 18/10 2011, 10:47 (4577 dage siden) @ Poul Andersen

De sidste godt og vel 5 år har undertegnede brugt en stor del af sin tjenestetid med at fremføre de omtalte regionaltog mellem Esbjerg og Aarhus, og hermed lidt fakta om brug af disse tog..
Indtil K 11 var disse tog udelukkende MR-tog, (dog anventes i ganske få tog MF), og i en tilpasset køreplan hvor MR-togene absolut ikke behøvede at overanstrænge sig.
Belægningen mellem Esbjerg og Fredericia var acceptabel, men mellem Fredericia og Aarhus blev togene reelt kun brugt af passagerer til Børkop, Brejning og Hedensted, mens passagererne til de øvrige byer brugte IC og Lyn.
Fra K 11 blev der så indsat MF i den p.t. kendte hurtige køreplan og efter få uger var togene allerede rigtig godt belagt. Efterhånden kunne man opleve, at togene med afg. fra Aarhus i myldertiden var mere 100% belagt og det samme er tit oplevet ud af både Esbjerg og Frdericia.
Konklusionen er, at de betalende passagerer værdsætter hurtige, komfortable tog frem for det modsatte.

Mvh. Poul

Og det rammer netop hovedet på sømmet, Poul :-)
Hvis folk skal "lokkes" til at tage toget, frem for bilen, så er gode tog et meget stærkt kort at spille ud.
At lokke bilister over i offentlige transportmidler er knapt nok gjort med de nuværende jyske regionaltog - men det gøres som nævnt her i hvert fald slet ikke med busser!
Bilister vil med andre ord kunne godt "lokkes" at køre med tog, med de gider sgutte køre med bus!
Et andet stærkt kort er, at man kan arbejde undervejs på togturen, og uanset hvor komfortable MR-togene vitterligt er (bortset fra den indtrængende kvalmende dieselos!!), så er strømstik til den bærbare og trådløst Internet nærmest et "must" nu om dage.
Hvis planen er, at vi - måske især her i Vendsyssel - skal have "glæde" af MR-togene i de næste 10 år, eller hvad ved jeg, så ville indbygning af strømstik og trådløst Internet ved en eventuel kommende revision være et godt tiltag, som ville være endnu et godt argument for at tage toget versus at tage bilen.
En sådan revision måtte desuden også gerne omfatte nye motorer/renovering af de nuværende motorer, sådan at de kan leve op til EURO-normerne (f.eks. EURO IV), for så er der også miljø-trumfkortet at spille ud.
Som det er nu, så er MR-togene om muligt de af DSB's tog, der forurener mest pr. passagerkilometer, selv her på Vendysselbanen, hvor belægningen er pænt høj.
Her på Vendsysselbanen tager MR-togene nemlig virkelig slæbet med myldretidspendlertrafikken til/fra Aalborg. Desuden kører de - som en sidebemærkning - utroligt stabilt, trods deres op til 33 år på "kilometertælleren".


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Indsend billeder

Jernbanebøger

Nærumbanen 1900-2000

Nærumbanen 1900-2000. Pris 300 kr.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak