Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Limfjordsbroen påsejlet - jernbanetrafikken indstillet (Generelt)

af Tommy Nilsson ⌂ @, Ringsted, 29/3 2012, 13:19 (4411 dage siden) @ Svend

Klippet fra DSB på Facebook:

Nyeste status omkring påsejling af jernbanebroen over Limfjorden

Natten til torsdag sejlede et fragtskib ind i jernbanebroen over Limfjorden. Det var en ret voldsom påsejling, så indtil videre kan vi ikke køre tog mellem Aalborg og Lindholm. Det kan betyde ekstra rejsetid på op til en time for dig, der skal over Limfjorden og videre med tog.

Hvordan kommer jeg så afsted?
Vi kører busser på strækningen Aalborg - Aalborg Vestby - Lindholm og retur.

Sådan kører busserne:
Busserne kører hver halve time efter denne plan:

Fra Aalborg kører busserne hver halve time i minuttal '00 og '30.
Fra Lindholm kører busserne hver halve time i minuttal '00 og '30.
Fra Aalborg Vestby: Det tager ca. 10 minutter at køre fra hhv. Aalborg og Lindholm til Aalborg Vestby afhængig af trafikken, så busserne kører ca. i minuttal '10 og '40 i hver retning. Der kører også tog mellem Aalborg og Aalborg Vestby - se herunder.

Ekstra tog mellem Aalborg og Aalborg Vestby
Udover busserne kører der også tog mellem Aalborg og Aalborg Vestby. Det er regionaltogene fra Skørping, der fortsætter fra Aalborg til Aalborg Vestby.

Fra Aalborg kører toget i minuttal 24 - sidste tog er kl. 19.24
Fra Lindholm kører toget i minuttal 40 - sidste tog er kl. 17.40

Holder togene og venter på busserne i Lindholm og Aalborg?
Nej! Vi har ikke mulighed for at lade togene vente i Aalborg og Lindholm. Hvis togene ikke kører til tiden, så vil forsinkelserne sprede sig til hele landet.
Hvis det er vigtigt, at du kommer med et specifikt tog, så anbefaler vi, at du tager en bus i god tid.

Hvor lang tid varer det her?
Det kan vi ikke sige endnu. Der har været broingenører på et foreløbigt besøg natten til torsdag, og de er ikke så positive. Skibet har ramt broen temmelig kraftigt, men der er stadig en del skader, som kun kan besigtes i dagslys, så vi forventer, at vi får mere information i løbet af i dag torsdag d. 29. marts.

Gælder DSB's Rejsetidsgaranti her?
Ja! Vores rejsetidsgaranti gælder også her. Hvis du vil vide mere om vores rejsetidsgaranti, eller hvis du er blevet forsinket og vil søge kompensation
Læs mere om DSB's Rejsetidsgaranti hér: bit.ly/sDkz9U

--
[image]


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak