Avatar

Fra arkivet - næppe Sommersted

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 3/12 2018, 20:44 (2200 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

[image]


Kære Morten

Når jeg kigger på fotos af Sommersted station, er jeg ikke enig i, at "vinduerne på Sommersted station" var "ret høje". Men vinduet på kvindebilledet sidder ret højt. Jeg vil derfor mene, at det er et vindue i en signalhytte eller noget andet højt. Jeg har kigget "Signalhuse", "Forsvundne stationer" og "Flere forsvundne stationer" igennem. I den sidstnævnte er der et billede fra Fårhus (side 18 øverst), og der kan man se højtsiddende vinduer i det der vel er pakhuset og som ligger nord for selve stationsbygningen. Fårhus var vognudvekslingsstation frem til 1928, hvilket kan forklare de 3-4 spor vi ser på kvindebilledet. Der er også træer på "det rigtige sted". Men der er andre ting, der taler imod Fårhus: Der er 2 x 6 glasfelter i vinduet på kvindefotoet og det er der vist ikke i vinduerne på fotoet i "Flere forsvundne stationer". "Gavlen", der ses i forgrunden til venstre på kvindefotoet er heller ikke at se på Fårhusbilledet.

Bedste hilsner

Thomas


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak