Avatar

Fra arkivet - næppe Sommersted

af Morten Flindt Larsen, København K, 3/12 2018, 13:30 (2202 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Jeg synes nu, at træerne på familiebilledet ser ud til at stå nord og nordvest for pakhuset - og ret tæt på. Og sådanne træer ses overhovedet ikke hverken på billedet i Wilckes bog og ejheller på lodfotoet eller de fotos, som Erik V. Pedersen har vist.


Træer kan have forskellig størrelse, så derfor kan man ikke fuldt ud bedømme deres placering ud fra toppen af deres krone alene. Det kan kun stammen vise definitivt.

Der er træer med en ikke alt for forskellig position på både damefotoet (ca. 1930) og Kai Bayers fotos (ca. 1970). I de mellemliggende 40 år kan træerne sagtens være blevet fældet og vokset op igen, fx til brug som brænde under Besættelsen.

Derudover er det kun ud fra en overfladisk betragtning, at man ikke kan se træer på 1954-luftfotoet. I ældre tid blev luftfotos helst optaget, når træerne var uden blade, der kunne skjule indhold på jorden. Hvis man studerer 1954-luftfotoet nøjere, kan man se kronen af et stort træ ud for den store pil, og ane kronen fra et mindre træ ud for den lille pil.

[image]


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak