Avatar

Fra arkivet - Sommersted?

af Morten Flindt Larsen, København K, 3/12 2018, 01:57 (2135 dage siden) @ Ole Lund Jensen

I Birger Wilckes "Haderslev Amtsbaner II", DJK-bog nr. 29, findes der på side 111 et billede af Sommersted station taget fra det nordøstlige hjørne af stationsområdet. Billedet er fra Amtsbanetiden, og man ser et amstbanelæssespor til venstre (d.v.s. i østsiden af stationsområdet) samt i det fjerne broen over statsbanen. Der er ingen træer at se nord for stationsbygningen, og der var allerede dengang en rampe ved pakhuset. Sporplanen på det pågældende billede har visse ligheder med den på familiebilledet, men jeg synes også der er en transversal, der vender forkert.

Så jeg føler mig ikke overbevist om, at sagen er opklaret.

Klogere kan vi måske blive, hvis vi igen får den sporplan at se, som Thomas Boberg Nielsen i 2016 uploadede her, men som Dropbox i mellemtiden har smidt ned i et stort sort hul. Måske Thomas kan lokkes til at dele den igen?

Med venlig hilsen

Ole Lund Jensen


Hejsa,

Træerne står (stod) heller ikke nord for stationsbygningen, men nordvest for stationsbygningen, på vestsiden af Jernbanegade, som Wilckes billede ikke viser. Billederne og vinklerne snyder, så jeg fik placeret træerne tættere på rampen end de skulle være.

Et dette det samme træ? Tjah.
[image] [image]
Fotovinklen er forskellig, men bemærk de krydsende grene.

Det er en anden type perronlampe, der ses på de to fotos. Den på Wilckes arkivfoto er af en ældre (tysk) model end den på damefotoet, men hvis Wilckes foto er det ældste, passer den danske lampetype på damefotoet godt nok (og i så fald ser fatningen til pæren ud til at være genbrug fra den gamle lampe).

Baumann foreslår, at det vi ser yderst th. på damefotoet er en transformatorstation, men hvad hvis det i stedet er nedenstående bygning under opførelse?
[image]

Bygningen ligger på Industrivej 17 og huser i dag Musikforeningen Banehuset. Af DinGeo fremgår det, at bygningen er opført i 1970, men det tror jeg ikke på. Den ser ældre ud jf. vinduerne, så 1970 er formentlig om-/tilbygningsåret:
[image]

Nå, men det var et sidespring.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

HectorrailSvenska-lok
Faxe Jernbane - FJ
Faxe Jernbane - FJ

Danmarks første privatbane var den smalsporede Faxe Jernbane fra Faxe Kalkbrud til ladepladsen ved stranden, der åbnede i 1864. Banen var i drift helt frem til 1982, hvor lastbilerne overtog transporterne. Her er historien om Faxe Jernbane med fokus på det rullende materiel.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak