Tak i lige måde til Morten og Niels og mange tak tilbage for ordene. Nu, hvor jeg alligevel havde fat i den store bog (alene det interessante bilagsbind er på 654 sider), faldt jeg lidt i staver og kiggede under nogle af de fællesskaber, jeg selv kom i tanker om og kunne se, at deres omfang varierede fra sted til sted. Eksempelvis står der under OHJ: ”Banen har driftfællesskab med Høng-Tølløse banen og Hørve-Værslev banen i henhold til overenskomst approberet af ministeriet for offentlige arbejder 2/8 52.”

Indtil sammenslutningen og oprettelsen af lokalbaneselskaberne for nogle år siden var egentlige fusioner vel næsten utænkelige. Hjørring Privatbaner i 1939 og De Bornholmske Jernbaner i 1934 var nærmest en undtagelse.

Mange privatbaner havde alligevel lokale samarbejder; men der var meget stor forskel på dem. Aalborg Privatbaner og Horsens Privatbaner var nok de mest omfattende, hvor samarbejdet havde fælles personale og f.eks. værksted ved siden af banernes eget personale, og alligevel ikke helt ens, idet Aalborg tilsyneladende var et helt selvstændigt juridisk selskab med egen kapital og personale, medens jeg er i tvivl omkring de præcise formelle forhold i Horsens (”…i realiteten drives som eet foretagende…”).

De fleste steder var der en overenskomst om, at den ene bane fik refunderet en del af udgiften til ledende personale, typisk direktør, værkmester, banemester og udgiften til værksted, hovedkontor m.v. af samarbejdsparterne. Men der er næppe mange helt ens overenskomster.

Der var endda nogle baner, som var kendt som én bane med én forkortelse, men alligevel var flere selskaber. Eksempelvis var Mariager-Faarup-Viborg Jernbane to selvstændige aktieselskaber med fælles regnskab. Statens ejerandel var endda forskellig i to selskaber, som tilmed havde fælles hovedkontor med Skive-Vestsalling Jernbane.

Så er der Sydfynske Jernbaner, der var noget helt for sig selv.

Nu stopper jeg. Der er ellers nok at fordybe sig i. ????

MVH
Søren