Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Slut med direkte tog København - Struer (Generelt)

af andersj, Aalborg, 11/11 2016, 14:44 (2724 dage siden) @ Gæst1

Den er allerede forældet på flere punkter. Bla. er IC2 allerede udrangeret, ICE-TD bliver det næste efterår og de nye el-lokomotiver fremgår ikke, samtidig med at dobbeltdækkerne må formodes at være i drift væsentligt længere


Beslutningsoplægget bestod aldrig ekstern kvalitetssikring, og blev beskyldt for at være temmelig subjektivt og misvisende. Det er derfor DSB bruger mio af kr til rådgivere, og ekstern kvalitetssikring, for at se, om de ikke kan få næste beslutningsoplæg (1.5!) godkendt, så de kan gå i gang med at købe tog.

Det er dog tvivlsomt, om de mange ekstra rådgivere og konsulenter ved mere om tog, end DSB selv gør. Spørgsmålet er nok mere, om DSB denne gang har tænkt sig at være objektive, eller om det stadig handler om at sikre DSB en (væsentlig) rolle i en fremtid, hvor de måske i virkeligheden slet ikke behøves.

Men det er vel også svært at navigere i skiftende politiske vinde for DSB. Kommer Togfonden? Hvor meget af den kommer? Skal DSB fortsat kører fjern og regionaltog? Hvordan skal betjeningsmønsteret se ud i fremtiden? Hvornår kommer Fehmarn forbindelsen, og hvem skal drive de internationale tog?

Der er så mange ubekendte faktorer der ikke er besluttet politisk endnu at der stort set er umuligt for DSB at komme med en langsigtet og realistisk materielplan.

--
Mvh Anders


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Utvecklingstendenser danska och norska fjärrtåg
Utvecklingstendenser danska och norska fjärrtåg

Tomas Larsson har udarbejdet denne rapport på svensk (i PDF-format) om udviklingen og anvendelsen af fjerntog i Danmark og Norge med hovedvægten på lyntog og IC3-tog.

Læs mere
DSB MH405Indsend billeder

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak