Nogle gange? Jeg vil sige næsten konstant. Den største svaghed ved jernbanen er idiotisk byplanlægning primært i 60-70 erne, hvor man næppe kunne have været mere ligeglad med jernbanen. Og det hænger vi stadig på.

Der var faktisk forslag fremme om, at sygehuset skulle ligge i svenstrup, syd for aalborg, hvor toget alligevel stopper og hvor der er masser af plads på den ene side af banen. En formentlig væsentlig årsag til, at det ikke skete er nærheden til universitetet på den valgte placering. Og universitetet i aalborg er anlagt i 1974. Man bygger videre på fortidens fejl, men omvendt er det også tungt at ændre.

.
I de glade 1970'ere havde Ålborg endelig fået nedlagt privarbanerne, så det er da ikke underligt at man planlagde at bygge alle mulige andre steder end hvor jernbanen var i nærheden.

Du skal i den sammenhæng også huske på at lokal/regionaltrafik på jernbane helt op til omkring 1978/80 ikke var forventet at fortsætte udenfor Københavnsområdet og Nordsjælland. I 1976 ville DSB nedlægge banerne i Vestjylland og perioden betød rask nedlæggelse af masser af mellemstationer - endda også nedlæggelse i forbindelse med indsættelsen af MR-togene, hvor nogle yderligere trinbrætter/stationer forsvandt.

I jernbanemæssig forbindelse er det jo interessant at koncentrationen i Østjylland og Hovedstaden efterhånden betyder muligheden for udbygning af kollektive trafiksystemer, simpelt hen fordi der er flere indbyggere. Det var ikke tilfældet i de glade bil-1970'ere (og oliekriserne lavede alstå ikke om på den trend i nævneværdig omfang - udover tiltag omkring forsyningssikkerhed mv).