Nogle gange? Jeg vil sige næsten konstant. Den største svaghed ved jernbanen er idiotisk byplanlægning primært i 60-70 erne, hvor man næppe kunne have været mere ligeglad med jernbanen. Og det hænger vi stadig på.

Der var faktisk forslag fremme om, at sygehuset skulle ligge i svenstrup, syd for aalborg, hvor toget alligevel stopper og hvor der er masser af plads på den ene side af banen. En formentlig væsentlig årsag til, at det ikke skete er nærheden til universitetet på den valgte placering. Og universitetet i aalborg er anlagt i 1974. Man bygger videre på fortidens fejl, men omvendt er det også tungt at ændre.

.
I de glade 1970'ere havde Ålborg endelig fået nedlagt privarbanerne, så det er da ikke underligt at man planlagde at bygge alle mulige andre steder end hvor jernbanen var i nærheden.

Du skal i den sammenhæng også huske på at lokal/regionaltrafik på jernbane helt op til omkring 1978/80 ikke var forventet at fortsætte udenfor Københavnsområdet og Nordsjælland. I 1976 ville DSB nedlægge banerne i Vestjylland og perioden betød rask nedlæggelse af masser af mellemstationer - endda også nedlæggelse i forbindelse med indsættelsen af MR-togene, hvor nogle yderligere trinbrætter/stationer forsvandt.

I jernbanemæssig forbindelse er det jo interessant at koncentrationen i Østjylland og Hovedstaden efterhånden betyder muligheden for udbygning af kollektive trafiksystemer, simpelt hen fordi der er flere indbyggere. Det var ikke tilfældet i de glade bil-1970'ere (og oliekriserne lavede alstå ikke om på den trend i nævneværdig omfang - udover tiltag omkring forsyningssikkerhed mv).

Selvfølgelig respekterede man ikke baner og stationer, når man alligevel gerne ville af med det hele. Men deri lå idiotien. Det var en kæmpe fejl, og jeg vil mene det på mange forskellige indirekte måder har kostet samfundet svimlende milliardbeløb at bygge byer og bydele med en elendig infrastruktur.

Alle disse parcelhuskvarterer kunne lige så vel have ligget omkring små stationsbyer i stedet for udkanten af større byer. Man kunne fx have bygget rundt om Hylke, Hovedgaard og Tvingstrup i stedet for at lukke dem og bygge på marker i nye udkanter af Horsens og Skanderborg. Det tvinger alle til at bruge bil. Eller hele området i det vestlige Aarhus. Bygget udenfor de indre forstæder men væk fra jernbanen blev det et isoleret område som kommunen allerede har brugt milliarder på at genoprette og vil bruge flere milliarder på infrastruktur derud.

At situationen har ændret sig er sådan set ikke fordi alle klumper sig sammen i dele af landet, men at de klumper sig sammen i centrum af byerne. Det er bymidternes renæsance, der skaber potentialet for jernbanen. Men det kræver så også at toget stopper i de omkringliggende byer. Det er interesant at både Stilling og Laurbjerg virker drevet af ihærdige lokale krav. Det var næppe sket for få år siden.