Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Oplæg til Nordjyske Jernbaners køreplan fra 6. august (Generelt)

af andersj, Aalborg, 21/2 2017, 12:22 (2621 dage siden) @ ThomasTT

NJ burde begynde at se på limfjordsbanen. Aalborgs nye hospital må være en bedre destination for vendsyssel end sydlige forstæder

Hvorfor det?


Fordi der sjældent er noget videre trafik mellem mindre byer på hver side af en langt større. Trafikken går primært til og fra den store by. Jeg ved ikke med hospitalet i Aalborg, men det nye i Aarhus får op mod 10.000 ansatte og tusindvis af patienter dagligt.

Jeg ved ikke, hvorfor det skulle være så dyrt. Banen ligger der vel? Men jeg kan da gøre det dyrere ved at forlænge til Klarup og Storvorde.

Der er en del udfordringer ved denne løsning, bl.a. er der ikke nogle krydsningsstationer mellem Aalborg og Gistrup hvilket begrænser toggangen til 1 tog i timen pr. retning. Det er ikke meget når man tænker på at bybus 2 kører ca. hvert 5. minut i myldretiden mellem Aalborg station og universitetet. Desuden er der også godstog og de har nok førsteprioritet når nu det er havnen der ejer strækningen. Så sent som i går var der 2 godstog på havnen.

En anden udfordring er at banen vil ligge i udkanten af sygehuset og ligger meget langt væk fra universitetet i forhold til busserne der kører direkte gennem campus og kommer til at køre direkte igennem sygehusområdet. Rejsetiden vil også være den samme hvis ikke hurtigere med bussen.

Jeg er dog enig i at der er et større passagergrundlag mod Aalborg Øst nordfra end der er mod Skørping. Men i forhold til de penge der skal investeres vil man nok få mere ud af dem hvis de blev brugt på bustrafikken istedet. Det samme gælder i øvrigt banen til Aalborg Lufthavn hvor man nok alligevel bliver nød til at supplere togene med bybusser for at skabe en nogenlunde fornuftig frekvens.

--
Mvh Anders


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak