Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Jernbanebroen igen, igen, igen udsat (Generelt)

af Henrik Hansen ⌂, Vejen, 18/11 2012, 10:58 (4178 dage siden) @ Fysikeren

Ved sådanne projekter er det vist meget normalt at bygherren - her Banedanmark - har et firma til at føre tilsyn med arbejdet, og ikke overlade det hele til entreprenøren. Tilsynet har åbenbart også svigtet totalt - og det må være Banedanmarks ansvar som bygherre.


Tilsynet har vel netop ikke svigtet? De fejlagtige svejsninger blev jo opdaget før broen var monteret.

Det kan man jo sige - men sådanne fejl burde være opdaget langt tidligere i fremstillingsprocessen, nemlig ved at tilsynet var og er tilstede på fabrikken der fremstiller brodelene og her foretager de nødvendige inspektioner, bl.a af svejsningerne inden delene overfladebehandles.

Det kan selvfølgelig ikke udelukkes, at den polske fabrik har forsøgt at snyde sig igennem kontrollerne og at tilsynet derfor ikke har haft mulighed for at opdage fejlene, men hvis det er tilfældet så har pågældende fabrik forhåbentlig også fremstillet deres sidste bro.

/Henrik


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak