Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Dagens aktindsigt (Generelt)

af Morten Flindt Larsen, 30/11 2014, 03:52 (3438 dage siden) @ Lars Kongshøj

"Det sjove er at der undtagelsvis var hele tre togpersonaler med toget (formodentlig uddannelse), som kiggede lamslået på de gamle klip, derefter på deres ur, hvorefter at de konkluderede at mine klip stadig var gyldige."

Ja, det er ganske pudsigt, når drevne rejsende, der kender reglerne, kan lære nyt personale ét og andet. De tre har i hvert fald lige studset og så fået noget "praktisk erfaring". Fint! :-)

"I den givne situation ville jeg fortsætte rejsen (uden at klippe) og indgive klage hvis jeg fik en bøde. Jeg kan dog ikke forestile mig at nogen togfører ville udskrive en bøde i den situation."

Det havde jeg også gjort, og det havde været helt på sin plads, for tidsgyldigheden og påstigningregelen er så elementær viden, at den skal selv nyt personale kende til og forstå at tolke korrekt.

Dengang, da man måtte rejseafbryde på DSB's billetter, lavede jeg selv et lille kreativt nummer, hvor jeg udnyttede rejserglerne fuldt ud, idet jeg skulle til Århus og hjem igen samme dag. Udrejse via Kalundborg, hjemrejse via Nyborg. DSB takster er indrettet efter en degressiv prisskala, dvs. det bliver billigere, jo længere man rejser, og på de rigtig lange rejseafstande betaler man stort set ikke for den sidste del af rejsen. Så i stedet for et købe en enkelt Kh-Ar via Kb og en enkelt Ar-Kh via Ng, dvs. to halvlange rejser, købte jeg 1) en enkelt København-Ringsted via Kalundborg-Århus, hvilket var fuldt ud lovligt, da rejsen hele tiden var fremadskridende og ikke krydsede sin egen rute, og den kombinerede jeg så med 2) en enkelt Ringsted-København til samme dag. På billet 1) foretog jeg så en rejseafbrydelse i Århus - det måtte man dengang, billetten skulle blot mærkes herom af togpersonalet, og der skulle rejses videre samme dag - og så rejste jeg ellers efter mit ophold i Århus på nogle timer videre mod billettens endemål: Ringsted (det kunne fsv. lige så godt have været Frederikshavn - prisen var den samme). Da togkarlen ved tilbagerejsen fik forevist billet 1) og 2), der begge var udstedt fuldt ud korrekt, og som jeg rejste på helt efter de gældende regler, kunne han ikke rigtigt lure princippet og stejlede ret voldsomt, da han lagde de to billetpriser sammen og så, hvor billigt det var. Jeg bad ham imidlertid slå op i sin lille bog med rejseregler og påvise, hvad der var galt med billetterne (jeg havde selv en "Priser og rabatter"-brochure med, hvori reglerne stod). Han kunne naturligvis ikke finde ud af, hvor jeg overtrådte reglerne, men han var sikker på, at jeg gjorde det, for jeg fik jo min rejse meget billigere, end hvis jeg havde købt enkeltbilletter Kh-Ar og Ar-Kh. Han mente, at det var helt urimeligt, men måtte til sidst indrømme, at der ikke var noget at komme efter i sagen. Siden hen er muligheden for at rejseafbryde på DSB's billetter bortfaldet, men det skyldtes nu blot, at der indførtes stikprøvevis billetkontrol på DSB's strækninger uden for S-banen, så man som rejsende ikke kunne være sikker på at kunne få billetten mærket om rejseafbrydelse.

Med venlig hilsen

M:-)rten


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak