Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

En tur til Chile - Antofagasta - supplerende forklaringer (Generelt)

af Hans T. Møller, Risskov, 14/3 2019, 12:20 (1870 dage siden) @ Hans T. Møller

Jeg håber ikke, at læserne af min beretning helt har tabt tråden?

Her er en hjemmestrikket kortskitse, som måske kan hjælpe:


[image]


FCABs hovedlinje går først mod syd ud af Antofagasta, så fortager den en u-vending, og drejer til sidst mod nordøst. Oprindeligt fortsatte den helt til La Paz i Bolivia, men den bolivianske del blev nationaliseret i 60'erne, så nu er Ollague endestation, og undervejs passeres Calama - som vi vil besøge senere.

Mejillones var tænkt som aflastningshavn for Antofagasta, og FCABs strækning hertil er stadig i brug.

”Ferrocarril Caleta Coloso a Aguas Blancas” var en selvstændig 762mm-salpeterbane, men den blev drevet af FCAB. Banen lukkede i 1961.

FCAB anlagde en strækning fra stationen O'Higgins ud til nogle salpeterværker øst for Antofagasta, og en gren blev udgangspunkt for den internationale bane til Argentina via Socompa. Vi tog en tur på Argentina-siden i en anden tråd.

Endelig er der den syd-nord-gående længdebane fra Puerto Hundido - det nuværende Diego de Almagro - til Pintados oppe ved Iquique. Den krydser blandt andet FCAB i Baquedano, hvor der ligger et maskindepot med lig af damplokomotiver, som jeg desværre ikke har besøgt...

(Dyb indånding)

Er De forvirret? Så spørg! Jeg skal forsøge at svare.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Godstrafik pr jernbane i 1990
Godstrafik pr jernbane i 1990

I hæftet "Transportbranchen i Danmark Juli 1990" udgivet af JB Business Information, har vi fundet dette kapitel om godstransport pr jernbane som måske kan interessere en større kreds. Teksten er skrevet 10 år før DSB opgav godstransport i Danmark.

Læs mere
Svenska-lok

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak