Vi bliver i Antofagasta lidt endnu.

Som nævnt ligger der et rist mellem rangerbanegården og havnen, hvor togstammer kan afvente, at der bliver plads til dem. Her står både både fladvogne med kobber ”slabs” og lukkede godsvogne. Jeg ved faktisk ikke, hvad de bliver brugt til?

Efter risten kommer den gamle personbanegård, og FCABs stationsbygninger er som regel mørkegrønne, ligesom banens gamle personvogne. De moderne personvogne på billedet benyttes af og til i udflugtstog. Sporet til havnen fortsætter mod venstre nede bag bygningens gavl.

På den anden side af personbanegårdens terræn har jeg ”skudt” dette rangertræk på vej til havnen. Jeg befinder mig på 1. sal i bymuseet, som forresten er et besøg værd.

Desværre er adgang til selve havnen forbudt. Chilenerne er generelt venlige nok, men spørger man om adgang til områder, der normalt ikke er åbne for publikum, er svaret altid:

”Henvend dig til hovedkontoret og kom tilbage med en skriftlig tilladelse,” Jeg må tilstå, at jeg ikke har prøvet.