Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

S-tog til roskilde og helsingør i 2020?

af BlackThorneDK ⌂, Randers, 2/6 2011, 02:33 (4716 dage siden) @ Leif Jørgensen

Både S-bane og fjernbane kunne hver især godt bruge et par ekstra spor på Boulevardbanen. Problemet er bare, at de nuværende fire spor er lagt i højtliggende tunneller. Den slags udgraves oppefra af hensyn til kloaker, el- og gasledninger, og hvad der nu ellers gemmer sig under vores fødder. Det vil ligesom ved byggeriet af metrostationerne medføre flerårige afspæringer og gener for flere tættrafikerede gader og kryds.

Dertil kommer så pladsproblemet. Fire spor med behørig sikkerhedsafstand fylder trods alt noget i bredden i forvejen, foruden hvad perronerne ved Nørreport optager. Og hvis man ikke vil til at rive huse ned og foretage større indgreb i parker, ja så er der faktisk ikke ret meget plads at give af. Hvis man altså ikke vil gå i dybden, men det kræver så plads til ramper i stedet.

Med venlige tunnel-hilsner
Leif Jørgensen

Men kan rampen ikke starte ved banegraven ved eller før Vesterport, nå fuld dybde lige før Nørreport, og eventuelt nå overfladen igen ved eller efter Østerport?

Der er så vidt jeg kan måle mig frem til, ved hjælp af google maps, 1,1 km fra København H og til hjørnet ved Nørre Voldgade / Linnésgade, samt 1,1 km fra Østerport og til Gothersgade. Hvor dybt kan man nå ned på 1.1 km? Eventuelt dybt nok til at man kan bore under boulevardbanen?

Nørreport metrostation ligger med en perronhøjde i 20m dybde. Imellem metro og fjernbane / s-bane ligger gangtunnelen, der snart skal forlænges ind mod byen. Kunne man forestille sig, at fjernbanen kunne 'trådes' igennem for enden af gang tunellen?

Men samtidig skal hele Nørreport alligevel laves om, så der bliver mere åbent fra stationen og ind mod centrum, mens Nørre Voldgade flyttes ud mod Nørrebro siden, så begge vejbaner lægges samme sted. Er problemet måske at Nørreport Metrostation ligger 'for højt' til at man kan lave en ny fjerntogs forbindelse?

Man får nok ikke lov at bore under husene igen. Der er rigeligt af bekymringer, når metroen skal bore cityringen færdig.

--
Jacob V. Rasmussen
BlackThorneDK


Hele emnet:

 RSS Feed af emne


DSB MH307Svenska-lok

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak