Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Åbenlyse mangler efter TogfondDK? (Trafikpolitik)

af jmp ⌂, Vejle, 16/1 2014, 19:30 (3755 dage siden) @ BoergeOf61

For det første ligger Femern øst for Hamburg, så Hamburg er en omvej for godstog mod øst og sydøst.

Og? Hvad får dig til at tro, at tyskerne har den store interesse i at anlægge nye baner, bare fordi Danmark har fået lov at bygge en bro til Fehmarn?

I øvrigt er det en meget lille del af godstogene fra Sjælland, der i øjeblikket kører mod syd fra Hamburg. Langt de fleste kører til Maschen eller mod Ruhr/BENELUX.

For det andet er der åbenbart en krydsningsstation ved navn Büchen mellem Lücbeck og Berlin:

I min verden er en krydsningstation et sted på en enkeltsporet strækning, hvor to tog kan krydse. Hvad er din definition?

Ja, der er en enkeltsporet, ikke elektrificeret sidebane Lübeck-Lüneburg, som mødes med Hamburg-Berlin i Büchen. Som nævnt ovenfor, ville det være meget får godstog fra DK, der kunne spare nogle få km, ved at køre denne vej. Til gengæld skal man så skaffe et diesellokomotiv. Glem det. Selv godstogene fra Lübeck-området tager turen via Hamburg.

Alle godstogene via Fehmarn kommer, uanset hvor de skal hen, til at køre via Hamburg, med mindre de skifter til diesel undervejs.


I så fald bliver Hamburg en flaskehals.

Hvorfor dog det? Alle godstogene fra Danmark kommer allerede igennem Hamburg nu og de udgør kun en meget lille del af den totale mængde godstog, der kører i området.

Jan


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak