Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Femern og godstog østover (Trafikpolitik)

af Anders Madsen, 21/1 2014, 17:58 (3750 dage siden) @ Nordexpress

Nu burde man måske vare sig mod at stikke hovedet ind i et slagsmål mellem så kyndige jernbaneslåsbrødre!

Uden at kunne angive eksakte kilder i en snæver vending så gælder nogenlunde dette:

1. Interessen i Tyskland for Femernforbindelsen var i mange år lunken i lyset af præference for godstrafik nord-syd via Rostock.

2. I takt med frekvensen af samtaler og regionalsamarbejde i og omkring Femernforbindelsen blev delstatsregeringen i Kiel mere varm på spørgsmålet om en god løsning i Ostholstein.

3. Der foreligger gode udkast til mere logisk udbygning af banen langs kyststrækningen i Ostholstein nord for Lübeck, hvor man ikke ønsker godstog gennem badebyerne. Helt aktuel status er mig ikke bekendt.

4. Der er opnået forståelse for, at godstog fra Skandinavien via Femern med fordel kan køre gennem det tidligere DDR. Det vil kunne foregå ved at køre ad banen Lübeck-Bad Kleinen og etablere et højresving i Bad Kleinen. Denne strækning skal så udbygges og elektrificeres.

5. Femernforbindelsen - og EU transportkorridoren - indtager nu en væsentlig mere prioriteret plads i regeringsgrundlaget 2013 for den ny rød-sorte forbundsregering, der netop er tiltrådt.

6. Som bekendt er man nu på vej mod åbningen af højhastighedsstrækningen Nürnberg-Erfurt-Leipzig-Berlin vv., så vidt jeg husker med terminer 2015, 2016 og 2017. Dette vil klart forøge den samlede strækningskapacitet nord-syd igennem de ny forbundslande.

Jeg lader mig gerne opdatere!!

Du kan måske blive opdateret og få besvaret nogle af dine spørgsmål i nedenstående link til tråden "Grænseoverskridende regionaltrafik via Femern Bælt":

http://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=64419

http://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=64704

http://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=69400


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Indsend billederDSB MX1040

Jernbanebøger

Danmark set fra en togkupe

Danmark set fra en togkupe. Pris 300 kr.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak