Nogle ledvogne fra KS 1972

af cslundsten, tirsdag 23. juli, 2019, 10:05 (187 dage siden) @ Henrik Jensen

Jo, i dag er dette system ikke længere tidssvarende. Vogne med moderne styresystemer kan have et tomgangsforbrug, der er større end ældre vognes motorstrømforbrug. Og det vil gøre det svært at få systemet til at virke ved alle aktuelle vogntyper. (Skjoldenæsholms Oslo Sporveier 203 har således et tomgangsforbrug, der er væsentligt større end driftsforbruget på mange af de øvrige vogne.) Herudover er brugen af et system, der forudsætter brugen af overledningen, heller ikke altid praktisk. Skinnebårne, ikke-elektriske (vedligeholdelses-)køretøjer kan således ikke benytte systemet. Dette har medført, at man i mange tilfælde har indført systemer, som benytter en "TV-apparat"-fjernbetjening til at styre sporskifterne. Men den teknologi var jo heller ikke tilgængelig, da elektrisk sporskifter oprindeligt blev opfundet til sporvejsbrug.

I USA, hvor mange sporveje og "interurban railways" havde godstrafik, fandtes eksempler på diesellokomotiver som blev udstyret med stang netop for at kunne betjene sporskifter.

Mvh
Carsten Lundsten


Hele emnet:

 RSS Feed af emne


Sidespor ved Næstved
Sidespor ved Næstved
Et par indlæg på Jernbanen.dk´s opslagstavle vedrørende det militære sidespor nord for Næstved station samt sidesporet til Mogenstrup Grusgrav, er samlet og viderebearbejdet af Lars Christensen til denne artikel med bl.a. et stort kort.


 Læs artiklen 
Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak.







Copyright © 2019 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Om Jernbanen.dk - Kontakt redaktionen