Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Er Vectron overmotoriseret? (Generelt)

af Jens Hansen, 21/3 2018, 12:07 (2229 dage siden) @ Michaelmy

Noget er der jo galt, når selv DSB erkender det - jf. notat fra Rigsrevisionen marts 2018;

DSB’s tiltag for at forbedre leverancen af tog til drift og øge værkstedskapaciteten
21.
Statsrevisorerne bemærkede, at DSB’s leverance af tog fra værksted til drift havde været mangelfuld, og at værkstedskapaciteten havde været utilstrækkelig.

22. Det fremgik af beretningen, at den største årsag til forsinkelser, som DSB var ansvarlig for, var hovedområdet Vedligehold, der omfattede forsinkelser forårsaget af fejl på tog eller lokomotiver. Det fremgik også af beretningen, at DSB på baggrund af en analyse havde igangsat en række tiltag for at løfte kvaliteten i materiellet og sikre en bedre styring og ledelse af leverancen af tog til drift. DSB havde bl.a. besluttet at ansætte op mod 200 nye medarbejdere fordelt på alle DSB’s værksteder for at imødekomme det ekstraordinære behov for øget fejlrensning på togene. Arbejdet med at rekruttere nye medarbejdere blev påbegyndt i 2016 og fortsatte i hele 2017.

23. Transportministeren oplyser, at DSB’s aldrende materiel udgør en helt afgørende begrænsning i mulighederne for at opnå en forbedret punktlighed i fremtiden. Ministeren oplyser videre, at der er igangsat flere tiltag, der skal afhjælpe de nuværende udfordringer, der
er særligt forbundet med IC4 og brugen af gammelt dieselmateriel. Bl.a. forventes indkøbet af ellokomotiver at medføre en markant forbedret driftsstabilitet i forhold til det nuværende materiel. Ministeren oplyser også, at indkøbet af Fremtidens Tog på længere sigt vil give
forudsætninger for et effektivt og fokuseret vedligehold med en forventet forbedret driftsstabilitet til følge.

24. Rigsrevisionen finder det positivt, at Transportministeren har taget tiltag, der skal bidrage til en højere driftsstabilitet i fremtiden. Rigsrevisionen vil fortsat følge DSB’s arbejde med at ansætte op mod 200 medarbejdere på DSB’s værksteder.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak