Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Millings 1D1 lokomotiver (Generelt)

af Filip Gram, 13/4 2012, 13:26 (4399 dage siden) @ LBC

Ser man udelukkende på lokomotivets hjulstørrelse og anvender 340 omdr/min som angivet for hjulstilling 1D1 i senere tyske værker, giver det max hastighed på 91 km/t.
Drivstangen er godt nok lang men ikke så lang som den udvendige på litra P.

Hastighedsændringen er kun på 5 km/t hvis det kan dokumenteres at lokomotivet er konstrueret til 65 km/t.


Hej Lars

De tyske værker bygger på en komplet dimensionering til disse hastigheder og man skal huske på at kræfterne vokser i 3. potens, hvilket har betydning for især tappene, der sikkert er mindre end oprindeligt, grundet slid og slibning/afdrejning, ligesom stangenderne også skal kunne optage kræfterne.

Selvfølgelig vokser kraften fra gangtøjet og kontravægten propotionelt, men en unøjagtighed i afbalanceringen (og hvilken dansk maskine har ikke en anseelig unøjagtighed her?) betyder en hastigt voksende masse ude af balance, hvilket igen øger belastningen hele veje igennem maskinen.

En anden beregning der også bør komme med i betragtning, er stempelhastigheden som jo også afhænger af slaglængden.

Men held og lykke med det, der er ingen tvivl om at en øget hastighed letter mange problemstillinger i forhold til køreplansplanlægning.

/Filip


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak