Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Millings 1D1 lokomotiver (Generelt)

af Steff, 13/4 2012, 13:54 (4398 dage siden) @ Filip Gram

Godeftermiddag Lars (og Filip m.fl.)

Jeg kan ikke give dig et direkte svar på, hvorfor lige de fynske 1´-D-0t lokomotiver var sat til den hastighed de nu var sat til. Det er normalt anført på hovedtegningen (HL), plan.
Men i damplokomotivbyggeriet opereres med en tilladt maksimal fremføringshastighed, en konstruktionsmæssig maksimalhastighed, og så endelig, hvad lokomotivet KUNNE køre, hvis man så bort fra ovennævnte regler uden at lide overlast. Og konstruktionsmæssigt kommer hér, som du selv påpeger, drivhjulsstørrelsen at spille ind, altså maksimalt mellem 300 til 320 o/min. SAMT stempelhastighed (slag). Disse hastigheder ud fra ønsker om hvad lokomotivets anvendelsesområde skulle være og de strækninger det skulle anvendes på, overbygning, stigninger, fald, kurver mv.
Hvis man f.eks. tager litra P var det administrative (og dermed trafikale) ønske, at det skulle kunne fremføre et gennemgående hurtigtog med en vognvægt på 400 tons på flad bane med 100 km/t. Hvis dette skulle kunne gennemføres, måtte lokomotivet jo kunne køre noget hurtigere end de 100 km/t. Derfor blev den maksimale fremføringshastighed sat til 120 km/t, hvilket med en 10 % + margin (12 km/t) giver en konstruktionsmæssig maksimalhastighed på 132 km/t. At så denne hastighed ikke var tilladt på DSB strækninger på dette tidspunkt, er en anden sag. Her var den tilladte maksimale fremføringshastighed nemlig 90 km/t, senere sat op til 100 km/t og endelig i maj 1951 sat til 110 km/t (damplokomotiver). Hastighederne har jo også noget at gøre med signaltætheden og bremselængder. Og selvom nogle lokomotiver kunne køre f. eks. 100 km/t uden problemer, blev der på et vist tidspunkt omkring det forrige, forrige århundredeskifte indført en administrativ maksimalhastighed for at spare kul.
A pro pos litra P og E ved vi, at den konstruktionsmæssige hastighed på 132 km/t (ofte) blev overskredet i 1940´erne og 1950´erne og det selvfølgelig uden at lokomotiverne led overlast. De slugte bare uforholdsmæssigt meget kul ved hastigheder mellem 130 til 140 km/t. Endelig skal bemærkes, at største målte maksimale fremføringshastighed på en P var på 156 km/t under afprøvning i Tyskland.
Men som også Filip påpeger er der MANGE aspekter at tage hensyn til, drivtapstryk, lejer, driv-stangslængde, afbalancering og, og, og.
Ikke lige et direkte svar på dit spørgsmål, men muligvis en rettesnor og lidt hjælp til at forstå........:-)

--
Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak