Det her forum er jo netop beregnet til fagnørderi - så kør I bare los...

Jeg starter med at køre løs med et spørgsmål. Millings 1D1 lokomotiver var vellykkede, mens Mallet maskinen SFJ 30 fik en bemærkelsesværdig kort karriere. Og dog er der visse ligheder mellem SFJ 30 og 1D1 lokomotiverne. Det ser ud til at SFJ31 anskaffedes som erstatning for nr 30, og at 31 blev bygget med udgangspunkt i nr 28.

Var SFJ30 ikke noget nært det eneste mallet lokomotiv der nogensinde har gjort tjeneste i Danmark - her er spørgsmålet nok hvor meget tjeneste den nåede at gøre. Men SFJ30 og dampvognen LB M1 er eksempler på at "IC4" problemer ikke er noget helt nyt.

Hvordan håndterede man dengang de problemer med dårlig materielanskaffelse? Lidt bedre end i dag, idet man kun nåede at få én af de uheldige maskiner. Milling kom jo ikke til at stå til regnskab for Nr 30 på grund af Titanics forlis.
Hvad var problemerne med Nr 30 når man valgte en så tidlig udrangering?

Du kan ikke sammenligne SFJ 30 og IC4.

SFJ 30 var så åbenlyst et eksperiment, og mulighederne for en serieleverance i sagens natur stærkt begrænset af, at der skulle bruges to af SFJs ældste maskiner til at lave én af de nye. Og der var kun fem af de gamle i alt

Meget mere spændende ville det have været, hvis Milling havde haft held til at få anskaffet de fire B-B Mallet-maskiner, han tegnede fra bunden og indhentede tilbud på ved anlægget af OMB. Dette er beskrevet i Lars Viinholt-Nielsens herlige bog om Nordvestfynske Jernbane.

Hvis de ikke havde virket, kunne man med rette have klandret Milling.

Men, at der var bøvl med SFJ 30, er vel ikke så forbavsende i betragtning af, at den - i bogstavelig forstand - hvilede på to gamle understel, som slet ikke var konstrueret til Millings store interesse for Mallet-maskiner.

Jeg er lige så interesseret som dig i at få at vide, præcis hvad der var galt med SFJ 30.

Men om det var noget, som Milling kunne have klaret, hvis han havde været i live (han ville i hvert fald have lært meget af det til brug for fremtidige tegnerier), eller om konstruktionen var håbløs fra starten, får vi nok næppe et entydigt svar på her 100 år senere.

Med venlig hilsen

Hans-Henrik Landsvig