Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Prisfald på bestemt billettype....SJ (Generelt)

af Nattogsrejsende, 19/8 2014, 08:49 (3538 dage siden) @ BoergeOf61

Der er da tale om en forringelse - idet man går fra et (relativt) højere serviceniveau til et (relativt) lavere. At der så er tale om, at det nu er det samme serviceniveau som på tyske indenrigstog, ændrer jo ikke på det.


Nej, det giver bare et mere ensartet produkt især ved rejser, hvor andre tyske tog indgår.

Det må da uanset siges at være en serviceforringelse.

Hvis en hotelkæde på et af sine hoteller tilbyder gæsterne en halv flaske rødvin inkluderet i værelsesprisen, men på de øvrige ikke gør dette, og på et tidspunkt beslutter at afskaffe denne service, vil der stadig være tale om en serviceforringelse på det pågældende hotel, selv om intentionen er et mere ensartet serviceniveau på kædens hoteller.

Tilsvarende må man jo i øvrigt konstatere, at servicen nu er mindre ensartet i forhold til øvrige fjerntog på den danske side af grænsen.

Idet der mig bekendt ikke er fulgt en "justering" af billetpriserne (i nedadgående retning) med, må det vel konstateres, at man på 1. klasse sådan set nu får mindre for de samme penge på togene til/fra Tyskland, end man tidligere gjorde.


Alternativt kan konstateres, at man nu får, hvad man betaler for, især hvis rejsen sker til tyske takster.

Men stadig et lavere serviceniveau, end man tidligere ville have fået.

Desuden er det vel i almindelighed sådan, at serviceniveauet følger togkategorien og ikke billettypen (med undtagelse af der, hvor der bevidst sondres mellem forskellige serviceniveauer på samme klasse, f.eks. 1. klasse på Eurostar) og i hvert fald ikke afhænger af, hvilket land man har købt billetten i.

Hvis en passager med Europa-Spezial Dänemark 1. Klasse rejser fra Aalborg til Hamburg, og som en del af rejsen benytter IC Lyn fra Aalborg til Århus, får vedkommende vel "dansk" DSB 1'-service, selv om vedkommende rejser med en billet udstedt i Tyskland.

Omvendt får en person, der rejser med DSB Orange Europa (1. klasse) fra København til München via Hamburg, "tysk" 1. klasse-service i ICE-toget fra Hamburg til München, selv om vedkommende har en billet udstedt i Danmark.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak