Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Sove- liggevognstogets konkurrence (Generelt)

af Nattogsrejsende, 4/11 2014, 21:36 (3464 dage siden) @ Nordexpress

Jernbaneromantikere kan man anbefale i stedet for 18.47 fra København at tage 17.44 til Hamburg, en dejlig overnatning på vandrehjem i Hamburg og en dejlig ICE tur gennem Tyskland næste morgen. (Eller som Børge har skrevet benytte de sove-liggevongstog fra Hamburg, der fortsætter, f.eks. ÖBB's.)

Men det er da ikke just noget, der gør togrejser over længere afstande mere attraktivt, hvis man fremover bliver nødt til at afbryde rejsen undervejs for at sove. Det gør rejsetiden en del længere, da man jo ikke længere vil være i bevægelse om natten, men kun om dagen. Desuden vil rejse blive betydeligt mere besværlig, med transport af bagage til/fra overnatningssteder undervejs.

Desværre går tendensen mod færre og færre nattog i hele Europa, da disse forbindelser tilsyneladende ikke prioriteres specielt højt politisk. Hvis udviklingen fortsætter, kan man risikere, at det i fremtiden f.eks. vil tage op mod tre dage og to nætter at køre fra København til Beograd, med overnatninger undervejs på hotel/vandrerhjem i eks. Berlin og Budapest.

Det undrer mig at de lange og til dels transkontinentale jernbaneforbindelser er ved at forsvinde i Europa (vest for det tidligere Sovjetunionen), mens det - ud over i f.eks. Rusland, Kina og Indien - er muligt at køre tværs over landet med direkte tog med ligge-/sovevogne i lande som USA, Canada og Australien.

Det burde kunne gøres bedre i Europa - og her tror jeg det ville spille en vigtig rolle, hvis der var direkte EU-støtte til internationale togforbindelser, så det ikke var op til de enkelte medlemslande (der ikke nødvendigvis prioriterer internationale forbindelser højest). Gode transportforbindelser - ikke kun med fly - mellem landene i Europa burde være et fælleseuropæisk anliggende.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

DSB EA3008

Jernbanebøger

Amagerbanen på cykel

Amagerbanen på cykel. Pris 260 kr.

Læs mere
Siemens Desiro / DSB litra MQ indsættes i drift
Siemens Desiro / DSB litra MQ indsættes i drift

Læs i denne artikel om forhistorien, bygningen, godkendelsen og ibrugtagningen af nye Siemens Desiro togsæt til DSB i 2002. Tekst og billeder er af DSB´s projektleder for litra MQ Hans Werner Hansen.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak