Nu er der jo intet forkert i at drømme om at rejse uforstyrret med et sovevognstog med få stop. I hvert fald hvis man har i sinde at betale den pris for produktet, som det koster. Og at man kan henføre produktet til kategorien service. Da CityNightLine blev dannet med schweizisk personale for 20 år siden var man tæt på.

Men forkæmperne i denne debat her synes ikke at ville tale om fakta. Et faktum er f.eks. at CNL 473 havde meget luft i køreplanen af hensyn til natlige vejarbejder på jernbanen - og af hensyn til nogle væsentlige citypairs som Hamburg-Frankfurt. Det tog lidt over 10 timer fra Hamburg til Basel, mens et dag-ICE klarer turen på 6 timer. (Der har vi altså de første fire timers rolig søvn på vandrehjemmet i Hamburg). Et andet faktum er, at ideen om at lade seks tog, tre nordgående og tre sydgående skulle mødes i Hannover for at udveksle gennemgående vogne, tilsyneladende er såvel en jernbaneteknisk uoverstigelig opgave i praksis - det er her forsinkelserne som regel opstår - som en servicemæssig udfordring - jeg var sidst som nævnt ved at falde ud af køjen tre gange i Hannover med den seneste rangerpraksis.

Og læser man Kattlers udmærkede hjemmeside, som der er linket til, så anbefales det at rejse med ørepropper - bortset fra, når dette ikke anbefales ved rejse til Holland, og der vises et foto af, at bagagen kan stilles i cykelvognen, bortset fra, at det samtidig frarådes pga. tyveri undervejs på rejsen.

Godnat CNL 473.