I gamle dage, da man havde et Generaldirektorat og en Generaldirektør gjorde man alt for passagererne. Da var service for passagererne prioriteret højt f. eks:
- service på alle stationer
- billetsalg på alle stationer
- højttalerudkald på alle større stationer
- personale i alle tog
- personale havde rådighedsvagt i tilfælde af sygdom m.m.
- klargjort stamme holdt parat i tilfælde af nedbrud
- trafikken blev gennemført ved alm. vedligehold af sporene

I vore dage er prioriteringen anderledes:
1. investorerne – så stort udbytte som muligt
2. direktørerne – kæmpe lønninger, uanset resultater
3. direktørerne – kæmpe bonusordninger ved fratræden, uanset resultater
4. lederne - kæmpe lønninger, uanset resultater
5. prestigeprojekter til mange milliarder
6. og meget mere
Til sidst kommer passagererne

M.v.h.
Keld Zumbach

Ja, for det er velkendt at direktører og ledere arbejdede ganske gratis "i gamle dage". "I gamle dage" var der også enormt mange ledere i DSB.

Hvilke prestigeprojekter til mange milliarder har DSB investeret i?

Hvorfor skal DSB drive billetsalg på stationerne, når folk ikke vil købe billetter på stationerne? Folk køber heller ikke flybilletter i lufthavnen og hos Flixbus kan man også kun bestille online.

Investorerne er dig og mig og alle andre skatteydere. DSB har ikke længere ubegrænset statstilskud, og hvis man ikke løbende havde effektiviseret de seneste mange år så ville jernbanen være i en endnu dybere krise end den er nu.

Almindeligt vedligehold af sporene gennemføres stadig kun med lukning af det ene spor. Se Hobro-Langå i 2018 og Slagelse-Ringsted i 2019. Når der skal skiftes sporkasse eller dæmninger er det sku lidt svært at køre tog. Men er dog enig i at man bør arbejde i 3-holdsskift når man totalspærre - det gør man ikke i dag.

Jeg er enig i at man bør have automatiske højtalerudkald på alle stationer ligesom bl.a. i Tyskland og Østrig, og ikke kun ved uregelmæssigheder som det er nu. Generelt er trafikinformationen på et ringe niveau.