Kære Torben med flere.

Go´ eftermiddag!

Tak til Henning for tiltroen. Jamen, jeg vil selvfølgelig gerne hjælpe hvor jeg kan. Og med de vedhæftede billeder fra Henning, viser det jo med al tydelighed, hvad der er sket og som umiddelbart kan ses. Men modelmæssigt ville det være ønskeligt med nogle mål, hvilket så kommer hér sammen med lidt historisk (det slipper i ikke for ).

Allerede 29. januar 1951 udfærdiger Maskinafdelingen en slags ”forventede/påregnede/ønskede” ændringer for de indkøbte 12 (2 reserve) lokomotiver og heri står bl.a.:
”Kulkassen ændres efter tegning fra Afdelingen og udbygningen på tenderbagvæggen afskæres eventuelt, - men i øvrigt ændres intet på tenderkonstruktionen”.
Generaldirektoratet er lidt (meget) forundret over lokomotivernes vægt, trods det de i Tyskland var konstrueret til strækninger ”konstrueret for baner med overbygning og broer der ikke svare til moderne hovedbaner, på vore bedst udstyrede hovedbaner kan volde betænkeligheder”.

Faktisk er Generaldirektoratet betænkelig over fast akselafstand, akseltryk og metervægt ved kørsel på danske hovedbaner, SELVOM man – mine bemærkninger – må have gjort sig næsten 3 års erfaringer med denne type under krigen!

Lokomotiverne var jo på alle måder større og tungere end både litra E og H og resultatet blev da indledningsvis, at det nye lokomotiv måtte belastes som litra H + 20 procent. Lavede man sammenligninger litra E, H og de nye lokomotiver imellem, lå belastninger på bl.a. broer og bropiller, afhængig af spændvidden, et sted mellem 5 til 8 procent over normalen, hvilket ”lidt diplomatisk” medførte en løftet pegefinger til Maskinafdelingen; næste gang I køber tungt lokomotivmateriel (diesellokomotiver) vil vi gerne have eventuelle problemområder forelagt FØR i køber!!

Da selve lokomotivet ikke kunne ændres, gøres lettere, måtte man altså gøre det med tenderen. Så tidligere skrevne bemærkninger med, at tenderen blev ændret (kulindholdet formindsket), da lokomotivet jo ikke skulle køre så lange strækninger som i Tyskland, er ikke den reelle årsag, men lød bedre. Kulindholdet blev ændret, da tenderen slet og ret havde en for stor metervægt og et samlet for stort akseltryk end godt var med helt fyldt tender.

DERFOR udfærdigede Maskinafdelingen en løsning med at formindske kulindholdet i tenderen, ved slet og ret at formindske kulkassens rumindhold. Og p.g.a. varemangel efter krigen, blev dette gennemført med i bogstaveligste forstand de forhånden værende materieler. Det vil sige brugte træplanker fra godsvogne, tjærepap, metallister og tynd jernplade for at beskytte flader, der havde berøring med kul.

Vedhæftet to tegninger baseret på en skitsetegning DSB NT 39.011 af 28-06-1952, der gerne skulle vise, hvilke ændringer, der blev foretaget i tenderens kulkasse. Samtidig hermed kan man foranlediges til at tro, at hverken litra N 201, 202, 203 og 204 er blevet idriftssat med dette, da de blev leverede før tegningens tidspunkt.

Med venlig hilsen