Jeg tillader mig også lige at komme med et indspark...

Bemaling af DSBs lokomotiver har vidst så længe en kørende afdeling af Jernbanemuseet har eksisteret altid været emne for debat. Nogen mente de vidste et, andre andet, for eksempel at der var forskel på hvilke farver udvendige håndtag havde på lokomotiverne i 1. og 2. distrikt. Derfor blev nogen håndtag røde, andre sorte, men uden at der aldrig nogensinde er udført et reelt stykke forskningsarbejde som dokumenterer hvordan tingene egentlig forholdt sig.

Det samme gælder det generelle farvevalg på kedler såvel som hjul og undervogne, hvor alle damplokomotiver der har kørt i revision som museumsmaskiner nok må siges at have været ramt af en hvis, til tider overdreven, pyntesyge. Det visuelle indtryk af et lokomotiv i skinnende, højglanspoleret autolak er bevares imponerende, men desværre nok så langt fra virkeligheden som det kan være, så at bruge museumsmaskiner som forlæg for noget som helst vil i hvert fald give meget tvivlsomme resultater, lige så vel at anvende enkeltpersoner der har været med til at forgøgle pågældende lokomotiver som kilder er i mine øjne også med til at fordreje virkelighedsbilledet.

Tilbage er de “urørte” maskiner, billeder og DSBs bemalingsforskrifter. Jeg vil mene, at man ikke blot på basis af antagelser ud fra et farvebillede af et enkelt lokomotiv kombineret med uaktuelle bemalingsforskrifter er i stand til at konkludere nogen som helst generel tendens, for har der været en regel, viser historien også at der ved DSB i den grad var undtagelser. Et seriøst stykke forskningsarbejde om de anvendte farver på lokomotiverne vil kræve grundige malingsstudier af de overlevende maskiner med øje for hvordan der har været passet på dem siden udrangeringen, granskning af reparationsbøger, indkøbslister, billedmateriale etc, altsammen processer der ikke kan foregå uden den fysiske adgang til disse elementer. Indtil der rent faktisk er udført et sådant stykke arbejde, vil jeg til hver en tid betvivle legitimiteten af et skriveri, for det kan jo sagtens ende med en konklusion der ligner at S-maskinerne var den lokomotivtype der bandt Jylland og Fyn sammen med Sjælland...

I den konkrete sag, så vil jeg efter at have været tæt på flere af de ikke-kørende maskiner mange gange gerne udfordre den påståede forskel i bemaling af tyndplade og kedel med, at to forskellige typer maling næppe kan ældes så ens at glans og farve efter 60 år ender med at være de samme.

Mvh.