Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Endnu et nyt elektrisk tog til intercitytrafik (Jernbanen i dag)

af ulca, 27/1 2016, 16:58 (3037 dage siden) @ ThomasTT

230 km/t er vel ikke nok til at vride de sidste minutter ud af Timemodellen?


Men måske den kan leveres i en 250/250+ model?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen


Timemodellen er opfundet med et eneste formål, nemlig at udslette indenrigsflyvningen.
Det var dengang en togbillet og en flybillet kostede nogenlunde det samme, det var rejsetiden der var til forskel.
I mellemtiden er prisen for en togbillet steget væsentligt mere end flybilletten, så nu er det kun tiden der kan konkurreres på.
Timemodellen er og bliver et politisk luftkastel eller brækjern til flere penge til jernbanen.
Med en timemodel vil alt regional og lokal trafik blive nedprioriteret til ligegyldigheder, og derfor vil privatbilerne vinde frem.
I dag kan du lease en bil til samme udgift for et periodekort. Så du skal kun lægge forbrugsmaterialer oveni, til gengæld holder bilen i indkørslen, og kører når du vil.
Personligt mener jeg politikerne og DSB bør skifte fokus. De skal satse på lokal og regionaltrafik. Tog med komfort, service og hyppige afgange. Der ligger fremtiden. Tog kan ikke konkurrer med fly.

For nogle år siden skulle jeg på kursus på et hotel ved Vesterport station. To af os ankom samtidig, i god tid, så vi faldt i snak. Vi var taget fra vores bopæl stort set samtidig. Jeg med bus til stationen, tog til København, og S-tog det sidste hak. Hun var cyklet fra hjemmet til lufthavnen, og toget til København og S-tog til Vesterport. Jeg fra Benløse, hun fra Aalborg. Der var ca. 2 minutters forskel i rejsetid. Hun måtte i øvrigt vente 12 minutter i Lufthavnen på et forsinket tog fra Sverige..


Jeg er enig i, at det ville være fint med et lidt større fokus på den regionale trafik. Det er DSB også. Men tingene kan kombineres. De stærkeste pendler-strækninger ud af landets to største byer er hhv slagelse og vejle men betjener man dem er man allerede halvvejs mellem aarhus og kbh og så med odense i midten. Det burde være muligt at fusionere de hurtigste regionaltog med landstrafikken.

Eksemplet med aalborg er dog ikke særlig godt. Flyruten er helt usædvanlig effektiv kbh-aalborg fordi lufthavnene er bynære i begge ender. Til gengæld er kbh-aarhus håbløs til indenrigsflyvning

Noget i den stil med at kombinere landsdelstog med regionaltog har faktisk været praktiseret i en del år: Mellem Nykøbing F og København er der næsten altid koblet et ekstra togsæt på det EuroCity-tog som alligevel har samme standsningsmønster (hvor der kun standses i Næstved og Vordingborg på den strækning) som de hurtige regionaltog som kører i løbet af dagen. Så der er nok snarere et spørgsmål om toglængde (IC3 og ER4 må som bekendt køre med maks. 5 togsæt sammenkoblet) eller måske tekniske årsager at det ikke praktiseres i landsdelstog.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak