Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

ind&se nr. 24, oktober 2017 (Generelt)

af P.Jensen, 21/10 2017, 21:51 (2381 dage siden) @ Lasse Toylsbjerg-Petersen

Hej Lasse

Tak for dit indlæg.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på konkurrence fra busserne især mellem Københavnsområdet og Århus. Den er intensiveret meget i 2017 og bliver forøget yderligere når Molslinien sætter yderligere kapacitet ind i november. I morgen søndag er der fra København 34 afgange med Flixbus, 5 med Sortbillet og 9 med Kombardo Expressen(Molslinjen) - i alt 48 busser. Det er mange rejsende selvom rigtig mange busser nok ikke er fyldte.

Dem der rejser med bus må være ligeglade med rejsetid idet det tager fra 3.15 og op til 4½ time med bus. Det er prisen! Derfor kan de ikke vindes tilbage med dyre højhastighedstogbilletter.

Kombardo er potentielt den største "trussel" mod tog. Rejsetid er 3.15 timer og en stor del på færgen hvor man sidder behageligt ved større borde, har adgang til wifi, restaurant, cafeteria eller kaffebar efter eget ønske.

Jeg tror ikke på højhastighed i Danmark og er meget enig med Lasse i at hastiheder op til 200-230 km/timen må være tilstrækkelig og at anskaffelsespris på disse tog - og dermed økonomien - er afgørende.

Man pendler vel også kun i mindre grad med højhastighedstog. Jeg kom for sent til IClyn fra Høje Tåstrup og tog det efterfølgende IC tog en tidlig morgen ud over Sjælland. Jeg var overrasket over hvor stor udskiftning der var mellem stationerne. IC tog er vel egentlig det man kalder regionaltog i andre lande - og det er IClyn vel også i Jylland.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak