Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

ind&se nr. 24, oktober 2017 (Generelt)

af Henrik Hansen ⌂, Vejen, 22/10 2017, 09:35 (2381 dage siden) @ Jens Hansen

Kvaliteten skal være forskellig hvis man køre fra københavn til aarhus i stedet for fra ejby til skalbjerg.

Nej - komforten skal i stedet være ens, hvad enten du er passager i et regionaltog eller et fjerntog - det er vist DSB opfattelse, og det praktiseres allerede i dag, hvor ER og MF anvendes til både regional- og fjerntog - men med tydelig forskel i komforten.

Under skåltalerne ved indvielsen af el-driften til Esbjerg, blev de komfortmæssige fremskridt fremhævet - men bedre komfort for hvem ?? - i hvert fald ikke passagerne.

MF (IC3) blev udskiftet med ER (IR4) togsættene - men ER-togene er komfortmæssigt meget ringere end MF. Sæderne i ER-sættene er placeret med mindre afstand, og selve siddekomforten er mildest talt elendig. Sæderne er efterhånden så slidte, at man nærmest sidder 'i et hul'. Armlænene er ikke til megen nytte - de er 'polstret' med hård plastic, så armen nærmest glider af på det. Endelig er afstanden imellem sæderne noget mindre end på MF = mindre benplads ved flyopstillingen, som omkring halvdelen af toget har.

Der er kun 2 toiletter i et togsæt, og det er jo efterhånden meget almindelig at der sendes tog af sted med et defekt toilet - så et toilet til ca. 200 passager er ganske normalt. Ved MF er det kun omkring 136 passagerne der skal deles om toiletterne.

1. Klasse er nærmest en parodi i forhold til MF. 1. klasse i ER-sæt er komfortmæssig sammenlignelig med den normale 'Standard' i et MF sæt - billetprisen er dog den samme....

Er der nogle planer om en renovering af apteringen i ER ? eller skal de bare 'leve' som de er til de nye elektriske fjerntog kommer i 2023++++


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak