Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

VaGJ M 1 – Næstsidste kapitel? (Generelt)

af Jens, 30 cm bag skærmen, 24/8 2014, 23:04 (3532 dage siden) @ Tommy Nilsson

Jeg tolker desværre dit indlæg, på samme måde som du. Desværre er besvarelserne på dine mails, kun med til understrege det generelle indtryk der er af Struer Jernbaneklub - dybt useriøs. Desværre.

Det mest ærgerlige, er den uprofessionelle måde de tager sagen i hånd på. Jeg ved ikke hvad Struer Jernbaneklub selv har af planer med lokomotivet, hvis det lykkes dem at bevare det selv, og jeg skal for såvidt heller hverken spå eller udtale mig derom. Jeg holder bare på, at det er urealistisk for en "togklub" som dem.

VaGJ M1 er efter min mening et vigtigt, nationalt klenodie inden for jernbanedriften i starten af det tyvende århundrede, og at den gik tabt vil for mig være lig med... ja, måske en af Jellinge-stenene! Derfor ikke kun bør, men SKAL lokomotivet om ikke bevares, i hvert fald konserveres behørigt og stilles under tag.
HVIS Struer nu skulle trække et kort der ville formilde mit sind, burde de rykke lokomotivet indenfor i deres blikskur på bekostning af en MH eller vogn - disse er da i hvert fald noget mere bestandige og der eksisterer ikke mindst flere af dem. Lokomotivet er derved sikret for en tid. Det kan således i mere "trygge" omgivelser afvente sin videre skæbne, indtil at en eventuel bevaringsforening er stablet på benene, og har den nødvendige kapital til at påbegynde en istandsættelse af lokomotivet.

Jeg ved ikke om Struer har forsøgt at forhandle med Berggrens arvinger, men det kunne i hvert fald være spændende om ikke at denne forældede klausul enten blev ændret eller måske ligefrem ophævet?

Måske pressen er en mulighed?

Jeg afventer spændt sagens udvikling. Måske det kunne udmønte sig i et eller andet denne gang!

Med venlig hilsen
Jens


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak