Alle vil jo hurtigt frem. Odense har kun dobbelt så mange passagerer som fx Slagelse. Det er voldsomt ikke engang at ville standse ved et "halvt Odense" især når det gælder så mange tog. Indtil videre regnes der med tre time-tog men der er ønsker om flere. Hvis de hurtigste tog stoppede bare to-tre gange ville det kunne skabe væsentlige forbedringer for ikke bare de pågældende stationer men også bedre kapacitet til de langsommere tog.

Jeg oplever, at du ikke fatter de samfundsøkonomiske regnestykker, der ligger bag faktorer som rejsetid og togskift i Timemodellen.

Man har, som jeg læser teksten i timemodellen, 3 togsystemer: Superlyntog, der standser få steder (en gang i timen) og regionaltog, der standser "alle steder". Herindimellem har man nogle tog (IC-tog?), der standser ved visse stationer.

Du forsøger at argumentere for at udvande begrebet Superlyntog. Fair nok. Men det koster. Og det koster kassen!

Hver gang et tog skal standse, er det et gode, for de der kan stige af eller på. Men det forlænger rejsetiden for de, der sidder i toget. Den diskussion er en klassiker, som man kan sætte kroner og ører på. Senest har vi set diskussionen i forbindelse med Trafikstyrelsens (hedder nu noget andet) "argumenter" i forbindelse med Laurbjerg.

Du bliver nødt til - i hvert fald rent samfundsøkonomisk - at acceptere, at Timemodelen er det bedst opnåelige. Skal den "rykkes", kan det gøres med iskolde samfundsøkonomiske eller med "politiske argumenter". Jeg oplever, at du hælder til det sidste. Det er fair nok. Men det har intet med jernbanefaglighed eller samfundsøkonomi at gøre. Det er ren "politik".