Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Økonomi for spisevogn (Generelt)

af andersj, Aalborg, 11/11 2018, 18:38 (1992 dage siden) @ P.Jensen

Tror ikke på at DSB kun har et formål ikke at tilgodese passagerer - det giver ikke rigtigt mening.

Men som der tidligere er skrevet, er der i Danmark så få rejsende på længere afstande, at det vil være umuligt at få økonomi i spisevogne eller automater. Fleste rejsende med IC togene er pendlere på kortere stækninger.
En grund er også højt dansk omkostningsniveau i forhold til f.eks. Tyskland. Hvor mange vil på vej til arbejde købe en kop automatkaffe til måske 30-35 kr???

Jeg tror godt man kan sælge kaffe i automater i toget til måske 15-20 kr. for en kop. DSB tager 13 kr. for en kop filterkaffe på banegårdene i deres 7-Eleven butikker.

Det handler om at man har så lidt personale ind over som muligt, for det er der omkostningsforskellen ligger. Der er ikke stor forskel i indkøbsprisen for kaffe og krus mellem Tyskland og Danmark.
Dvs. at automaterne gerne skal kunne køre i et par døgn før de skal fyldes op eller rengøres og de skal være "tog-sikrede". Grunden til at DSB selv har udviklet de nye drikkeautomater i IC3 togene, var fordi at produkterne kunne sættes sig fast i de gamle "hyldevarer-automater" der jo var designet til at stå på fast grund uden bevægelser.

Det skal også være muligt at servicere 1. klasse, også helst med så lidt personale som muligt. I dag er det frysetørret kaffe, fordi man kun vil/kan/må koge vand i togene, og ikke brygge rigtig kaffe. Med en automat kan 1. klasse passagerer måske få en polet eller en kode der giver gratis kaffe og evt. en snack fra en anden automat, eller man placere en automat både i standard og på 1. klasse.

--
Mvh Anders


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak