Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

2. spor (Vm-Oj) - signaler i Sverige og ERTMS (Generelt)

af Lars Møller Jensen ⌂, Röbäck, Sverige, 6/8 2015, 15:35 (3187 dage siden) @ steenth

Og jeg som gik og troede jeg havde lidt check på svenske signaler - og så kom det helt bagpå mig at SJ havde ændret så hurtigt og jeg tænkte som Niels Bak, at man havde taget et stort spring frem i Sverige.


Jeg synes også have læse, at vekselspor var standard på dobbeltspor i Sverige..

Ja og det på et tidligt tidspunkt, færdigombygget 1981 iflg. Ulf Pålsson (hvilket jeg burde have vidst:-( )

Nu er man ved at tage et kvantespring frem i Danmark. Men jeg bor i nærheden af en nyanlagt svensk jernbane bygget til 250 km/h. Den har kørt med ERTMS siden starten i 2010, det har dog ikke været uden børnesygdomme!
Så nu bliver det spændende at se hvordan det går når det rulles ud i Danmark.


Banedanmark har lagt deres tidsplan efter at ERTMS baseline 3 er klar til brugt, så man undgå de problemer med styring af versioner, som svenskerne er løbet ind i. Banedanmark haft en del ideer hvad der mangler i den, så det blev krav at bestemte udvidelser skulle med. Men det ligner, at de udvidelser, som Banedanmarks ønsker, kommer med i baseline 3 MR2, som kommer senere i år.

Et af problemerne var mødet mellem den nye teknik og nogle relæer som kom til at stå og vibrere. Strømmen blev så brudt nogle milisekunder og systemet gik ned fordi man ikke havde kontinuerlig kontakt.
De var svære at finde, kunne ligge langt væk og det var ikke så ligetil at få en hurtig løsning på hverken teknisk, dokumentations- eller godkendelsesmæssigt.
At ydermere gifte ATC2 med ERTMS giver nogle ægteskabelige gnidninger!;-)

Det største problem er at det koster multum at bygge lok om og at problemerne med ERTMS afholdt Green Cargo fra at bruge den nye linje.
Gennem en længere periode vidste man ikke hvad vej nattogene til Övre Norrland skulle køre, før man vidste hvilke af de 6 (seks) lok med ERTMS der var til rådighed til de 4 tog.

Jeg skrev lidt om det på min blog http://togtid.blogspot.se/2011_09_01_archive.html

Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen.

Så er det jo med at finde en god leverandør af signalsystemet : http://www.ansaldo-sts.com/en/index


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak