Så på de ældre linjer er afstanden mellem masterne rimelig, mens den er for lang på de 2 nye?

Mere nøjagtigt, bæretovet kan på længre sigt ikke håndtere de større kræfter, der angriber på det længre afstand, altså køretrådet synker nedad, med konsekvenser for strømaftageren?

Og det har Siemens ikke kunnet simulere i forvejen på deres datamater?

Kunne der tænkes en løsning, hvor mast-infrastrukturen bibeholdes, sådan som den nu er?