Siemens har så budt ind med X type kørestrømsanlæg til Y pris pr. kilometer. For ikke at havne i en IC4 situation, hvor DSB blandede sig i alt og derfor selv stod tilbage med ansvaret, har Banedanmark haft den modsatte tilgang, nemlig at blande sig mindst muligt - og derved lægge alt ansvaret på Siemens.

En ting er at lave et fuck-up overfor en kunde - det sker for alle.
Det interessante er blot hvorledes fejlen bliver rettet.
Er det noget der går forholdsvis hurtigt og uden at man skal smide med inventaret?
Eller skal leverandøren nærmest trues med hjul, stejle og bastilliekælderen inden en forkølet og ugidelig teknikker dukker op uden på nogen måde at være forberedt?
Grundet den udtalte radiotavshed, så er det ikke let at afgøre hvad der sker i kulissen.