Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Køreledningsproblemer Lunderskov-Esbjerg (Generelt)

af Henrik Hansen ⌂, Vejen, 19/5 2018, 09:11 (2171 dage siden) @ Rail

Du har måske hørt at der mangler et par ME i drift ?


Det er korrekt. Hvis viljen var tilstede, så kunne DSB nok finde materiel til at køre gennemgående IC tog ml. København og Esbjerg, ikke hver time, men måske hver 2 eller 4 time.

Det man praktiserer pt. er ad-hoc planlægning, hvor man som kunde ikke kan planlægge noget som helst. Planlægning foregår ved at man skal kigge i rejseplanen for at se om man kan rejse på et tidspunkt en pågældende dato - og det ændres så yderligere løbende.

For en kortere periode er det i orden, men efter næsten 14 dage, så SKAL DSB komme med en troværdig køreplan for strækningen, som kan gennemføres. Om det hedder IC tog hver 2. time eller hver 4. time er underordnet, der skal bare noget langtidsplanlægning ind over snarest.

Rejseplanen foreslår generelt at rejsen skal ske over Fredericia, det er også i orden, men overgangstiden i Fredericia er kun 6 min, og der skal ikke megen forsinkelse til fra Sjælland før man opnår at vente 1 time i Fredericia - regionaltoget til Esbjerg skal man ikke forvente afventer et forsinket tog.

Ligeledes hvis man følger DSBs opfordring på trafikinformation, hvor der oplyse at man kan skifte imellem IC og regionaltog på Kolding station, men glemmer bare behændigt at oplyse at de tog absolut ikke passer sammen. Man er i Kolding med regionaltoget på minuttal 29 og IC toget køre først i minuttal 06. Den anden ved er det det samme, regionaltoget køre i minuttal 28 fra Kolding, IC toget er i Kolding i minuttal 50 - man får, hvis man følger DSBs råd, en ventetid på omkring 40 min. hver vej i Kolding.

Det skal så siges, at DSB er begyndt et køre nogle Re tog fra Fredericia til Esbjerg (8xxx togene), de passer med IC-togets ankomst i Kolding, men hvor ofte de tog kører og om også de kører den anden vej (Esbjerg - Kolding) er ikke til at blive helt klog på.

Jeg ved godt man er afhængig af en udmelding fra Banedanmark, men på et tidspunkt må DSB jo forholde sig til situationen og dermed sine kunder, og skabe den troværdig plan for afvikling af trafikken, så længe kørestrømsanlægget er afbrudt på strækningen. Det værste der kan ske, er jo bare men vender tilbage til normale tilstande, når fejlen er udbedret.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne


Billige jernbane T-shirts

Svenska-lok

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak