Avatar

R-maskiner med P-maskine kedler?

af shipmik, 12/10 2012, 21:00 (4213 dage siden) @ Filip Gram

Hej Filip

Tak for orientering. Jeg har ikke den store tekniske forstand på damplokomotiver, men har en stærk interesse som søn af lokomotivfører, der startede sin karriere som fyrbøder på en K-maskine i Aalborg og sluttede med et IC-tog og MY 1132. Så min erfaring stammer fra min fars overlevering. Han havde et stort hjerte for Winterthur-maskinerne, som var, som han altid udtrykte det, schweizisk kvalitetsarbejde med slet skjult henvisning til noget af det sjusk, der blev leveret fra Frichs i Århus. Så jeg er kuns en interesseret iagttager på sidelinien.
Ikke for at bore i det faktum, at en skadet maskine med "fed" lyd, når den kører, blev gemt fremfor en bedre maskine, vil jeg alligevel videre formidle et foto af R 942, som den så 12. august 1975 i Langå. I mellem tender og maskine står Rikke, der dengang var fem år.

Hilsen
Bent Mikkelsen


[image]


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak