Der bliver diskuteret meget i denne tråd om 45 / 15 sekunders proceduren, men da den afgangsprocedure har været anvendt i DSB i 10 år nu, så synes jeg godt man kan understøtte sine påstande med noget empiri. Hvor mange er kommet 15 sekunder for sent til et DSB tog de sidste 10 år fordi de havde planlagt at kunne stå på indenfor de sidste 15 sekunder før afgang? (ikke fordi de var sent på den, men fordi de havde planlagt det)

Jeg mistænker lidt at de problemstillinger der fremsættes her er rene teoretiske problemstillinger, der ikke eksistere i praksis.

Der er altid nogle brokkehoveder, som er utilfredse, fordi de har forstoppelse i forkælelsestarmen og aldrig før har prøvet at komme for sent til et tog. Sølle 15 sekunder - få jer selv et liv.

Når nu kunderne, eller nogle af passagererne ikke har kunnet "finde ud af det" i 10 år, så er det da helt naturligt det er passagerene det er galt med, det kan enhver da se..
Og man kan da bare kommunikere budskabet ud, så fatter alle da, at den tid der står på opslag, i køreplaner, på skærme i rejseplanen og alle andre steder hvor DSB angiver et klokkeslæt, er den tid hvor du kommer for sent til toget.

Klart, der er ikke nogen grund til at ændre noget, nej da. Passagererne er jo snotforkælede. DE kan bare lære det.

Den holdning skal da nok lokke kunder i butikken. Tak for kaffe.

Sølle 15 sekunder. Engang var det sølle 12 minutter.

Men hvorfor ændrede DSB lige pludselig opfattelse af "afgangstid"?
Engang, for mere end 10 år siden vidste både kunder og personale at når sekundviseren nåede toppen af uret, på afgangstid, blev der fløjtet, dørlukning, efterkontrol, og så afgang. Selvfølgelig kunne man komme for sent, men det kunne man jo se på uret. Nu kommer man for sent, hvis man kommer (før) til tiden.

Men jo, jeg og mine med passagerer er nok bare snot forkælede. Vi burde vide at det er DSB, der bestemmer. De er til for os, så vi har da bare at makke ret.
Klart.

Når DSB beslutter sig for at et tog skal være klar, så lukkes dørene. At toget så måske holder så længe at jeg tænker, jeg kan da nå at gøre noget andet, noget jeg selv vælger, det kan du godt stoppe med. Du er trådt over dørtrinnet til DSB.

Ja undskyld jeg bliver lidt sur, men jeg har et liv, også uden for offentlig transport.
Jeg snakker med andre passagerer, som også har forstoppelse i forkælelsestarmen.
Det kan DSB jo være ligeglad med. Der findes kun en kunde, kontrakten.

Til den dag jeg ikke er mere vil jeg definere afgangstid som indtil afgangstid kan jeg komme med toget. Der var engang.
Men jeg burde vide at DSB ved bedre.

(nu holder jeg ferie)