Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

stop nu det pjat (Generelt)

af ThomasTT, 5/2 2020, 12:48 (1542 dage siden) @ Pyloriis

Selvfølgelig er det meget nemmere at anlægge motorvej. Det gælder logisk helt generelt, men det forstærkes så, af at politikerne i de seneste årtier er blevet eksperter i at håndtere processen.

Tag en bane/vej til Billund. Er det en motorvej bygges den jo bare. Man kan anslå eller opfinde nogle beregninger og når vejen er bygget, er den bygget. Der er ikke mere at overveje. måske var beregningerne skæve, måske er der færre biler end ventet men who cares? Skulle en enkelt journalist spørge ind til det kan man bare sige at der nok skal komme flere brugere iver tid. Der er intet at overveje. Omvendt, måske genererer vejen øget vejtrafik generelt, der skaber pres, trængsel og store nye udgifter andre steder, men det er politisk ligegyldigt. For den sammenhæng diskuteres ikke. Når Aarhus kommune nu vil ofre 600 millioner kroner og kostbart åbent bynætt landskab på endnu en forbindelsesvej til motorvejen, ja så har det ikke noget med motorvejen at gøre. Tænk hvis man fra start var bevidst om motorvejes egentlige pris . uha


Men så en bane til billund? Uendeligt meget mere kompliceret. Skal den elektrificeres, hvilket materiel? Skal det være en lokalbane eller regionalt? Skal den drejes videre mod herning og hvad med en forlængelse til Aarhus? Og hvad hvis man senere vil lave en ændring men nu har man forpligtet sig til noget materiel til den oprindelige løsning.
Og er der kapacitet ift forsinkelser, eller risikerer man at der bliver forsinkelser i københavn, fordi et lokaltog ved billund er 5 minutter forsinket. Og hvis passagetallene er lave bliver det en føjljeton i de lokale medier, fordi staten er involveret i driften. Og hvis matetiellet ikke fungerer er det også nogens skyld. Eller også fungerer det men banen er forsinket, så det står bare og ruster, og man kan jo ikke bare lave en omkørsel mens det færdiggøres.

Jernbanen er uendeligt meget mere sårbar, og derfor kræver det langsigtede planer med fokus på kapacitet og soliditet.
Og rentabilitet kræver høje passagertal, men det er så også netop det, der skal til for at få en mærkbar effekt ift vejtrafikken, hvad der ville kunne føre til store gevinster, men det kræver så yderligere langt bredere planlægning ift jernbaner. Fx stationsnær byudvikling. Der er stort potentiale i at bevare/genåbne flere mindre baner, så længe de som østbanen peger ind mod de store byer. Men det kræver, at man ikke bare ser det som noget nogle trafik-ordførere lige ordner som var det en omfartsvej.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

DSB MH396

Jernbanebøger

Orientekspressen

Orientekspressen. Pris 250 kr.

Læs mere
Indsend billeder

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak