Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

IC4 taget ud af drift ??? (Generelt)

af Scharfenberg, 25/6 2020, 08:30 (1401 dage siden) @ mikedk2100

Der går flere rygter på, at 35 stk. IC4 pt. er taget ud af drift pga. manglende reservedele.

Hvis rygtet er sandt - og kun hvis - så kan det ret godt passe sammen med, at der i de seneste dage har været sporadiske aflysninger med IC4 på strækningen ml. Esbjerg og Fredericia, det er så kulmineret i dag, hvor alle regionaltog på denne strækningen er aflyste.


Man må sige, at DSB endnu engang får bragt sig i en situation, hvor de ødelægger den lille chance der var, for at forbedre deres image blandt danskerne.

Folk har stået i kø, så hjemmesiden er brudt sammen, for at få det rejsepas til 8 dages billig rejse i hele landet. Men det DSB formår at diske op med er en sommer med de sædvanlige færre tog (for der er jo ingen, der rejser om sommeren i følge DSB), de sædvanlige sporarbejder fra Banedanmark - endda med 10 dage, hvor en rejse mellem Aarhus og København kræver flere skift mellem erstatningsbus og tog. Og så nu, 35 færre tog i den i forvejen begrænsede materielpulje. Endda i en tid, hvor der er brug for markant ekstra plads pga Covid19.

Så hvis danskerne ikke allerede ved det, så bliver de her til sommer overbevist om, at det med tog/DSB bare ikke fungerer. Det kan måske gå, når man har alverdens tid til rådighed, men skal man på job, skole, læge eller alt andet, så er det ikke den kollektive trafik man skal satse på.

Det værste er, at DSB ikke selv ved, hvor dårlig reklame de laver for sig selv. For er man kritisk over for DSB, så kører man jo aldrig med tog.

Så det er DSB's skyld, at Faively sætter en fejlbehæftet bremsekontroller i 35 togsæt? Og DSB's skyld at der er sporarbejde (sporarbejder der i øvrigt går ud på at vedligeholde og/eller fremtidssikre banen)?

Og nej, der er ikke brug for markant ekstra plads pga. Covid-19, da DSB i F&R må køre med 100 % belægning, jf. myndighedernes retningslinjer. Dette håndteres ved, at alle skal have en (gratis) pladsbillet.

Den nuværende pulje af IC4 er på 64 togsæt, hvorfor der pt. kun er 19 til rådighed i stedet for normalt 30 til driften. Så lige nu mangler der 11 togsæt. Men som man også kan læse af pressemeddelelsen vil man indbygge nogle af de gamle bremsekontroller fra restlageret, og så tror jeg nok, at Faively har travlt med at få fejlrettet deres grej.

Og da sommerkøreplanen i forvejen indebærer reduceret drift, fordi der netop i denne periode er færre kunder (sommerkøreplanen kan godt rumme de 50.000 solgte rejsepas bl.a. fordi alle jo ikke rejser på samme dag og tidspunkt), er det faktisk nok det bedste tidspunkt, det kunne ske. Flere rejsende var blevet ramt, hvis det fx var sket i midten af august. Eller lige før jul.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak