Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Et paradigmeskifte for jernbanen (Generelt)

af steenth, 4/8 2020, 09:43 (1361 dage siden) @ Poul Brandt

Kære Poul

Jeg synes det er super fedt at du kaster dig ud i dette, håber virkelig at du kan få ører hos politikerne. Og du rammer måske et vindue nu, hvor covid 19 situationen må give stof til evaluering, også af jernbanen.

Konkret om 300 km/t + - det er nok en for stor mundfuld for de fleste danskere - vi er et bondesamfund.

JH


.
Ja, jeg har været frem og tilbage flere gange med 320 km/t. Man bør undersøge det. Jeg tror ikke anlægsprisen har betydning, det er nærmere de ekstra ekspropriationer, som kan udgøre begrænsningen. Herunder ikke mindst at Hastighedsopgraderingen Fredericia-Aarhus, samt ny bane Hovedgaard-Hasselager allerede er traceret for 300 km/t. Det er dermed et større projekt at ændre til 320 km/t, som i værste fald kræver en bevilling til udvidet VVM. Hertil kommer at der vil lyde et ramaskrig, når man pludselig skal ekspropriere et par ekstra ejendomme for at "spare nogle få sekunder".

Det er bedre at forberede projektet på 320 km/t end 250 km/t, når man arbejder med nyanlæg.

Og så på den anden side kommer der jo nok SJ 320 km/t materiel fra Stockholm via København til Aarhus, Aalborg og Esbjerg og Hamborg. Og skal man så ikke lade dem få mulighed for at udnytte det optimalt?

Hvis 320 km/t bliver aktuelt, så vil DSB (og andre købe de nødvendige tog).

Det var nok lidt den samme situation da man valgte 200 og ikke 250 km/t ned over Sjælland (det kostede også en del ekstra penge) og tilsvarende med den nye Storestrømsbro (traceret for 200 km/t ?). Tiden var ikke moden.

Det var et mindre sum i forhold til projektet at øge hastigheden fra 160 km/t til 200 km/t med en god samfundsmæssigt økonomi. Strækningen imellem Ringsted og Rødby er forholdsvis linje. 250 km/t på nuværende spor kræver langt flere kurveudretninger

Ja timingen er vigtig. Som bekendt vil ministeren have en 10 års plan lagt ind i et forlig. Mit mål i den sammenhæng er at få det til at bevillige penge til at igangsætte en analyse af hvad der skal ske i 2030-2050. Men også at se på om det vil være økonomisk fornuftigt at hæve hastigheden til 300 km/t allerede nu for alle nye baner. Det hele hænger sammen.

Hvis man skal flytte noget politisk, så skal der være flere som arbejder på sagen. Enkelt personernes oplæg har ikke mange chancer, mens fx en tænketank som Kraka (som har lavet trafikpolitiske oplæg) kan både få fat i viden og ressourcer, hvis nogen vil betale for det.

Mvh
Steen


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak