Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Venstrekørsel København - Køge Nord-banen (Jernbanen i dag)

af anho, 26/4 2021, 20:22 (1097 dage siden) @ thomastog

Øh, undskyld mig...? Dén må du lige forklare mig nærmere. Vi har på intet tidspunkt diskuteret hvorvidt simplificeringen af København H er en god idé eller ej. Jeg har bare lagt den til grund for mit forslag, efter som den ser ud til at være så godt som vedtaget allerede.

Diskussionen her handler om hvorvidt permanent venstresporskørsel er en mulighed, givet omstændighederne - som altså (formentlig) inkluderer København H som sækbanegård for Ny Bane Ringsted-togene. Det var dig der begyndte at stille spørgsmål til simplificeringen af København H (som egentlig ligger udenfor det emne vi debatterede), og når jeg henviser dig til BaneDanmark's rapport om projektet, så er det åbenbart ikke godt nok...? Forventer du at jeg er ekspert på samtlige dele af togdrift? Det er jeg ikke, men det er BaneDanmark til gengæld, så det er derfor jeg henviser dig til dem. Du kan ikke forvente at jeg skal gøre alt baggrundsarbejdet for dig, når det allerede ligger frit tilgængeligt. Simplificering af Hovedbanen er ikke min idé, så hvorfor skal jeg stå på mål for den?

Efter hvad jeg har set har jeg fremsat to argumenter for hvorfor sådan en venstrekørselseløsning ville give mening (togene skal ikke køre længere end til København H, og en udfletning er lettere at lave ved Ringsted end ved Ny Ellebjerg), og ingen af de pointer har du kommet med modargumenter imod - selvom vi har haft et par indlæg frem og tilbage allerede. Hvis du ikke har lyst til at diskutere længere er det fint med mig, men lad være med at smide sådan nogen beskyldninger i ansigtet på mig. Det er sgu lidt af et dick move, som man siger.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak