Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Det kører på skinner for BDK og DSB (Generelt)

af andersj, Aalborg, 29/7 2021, 18:48 (1173 dage siden) @ Jens Hansen


Og så skal persontogsoperatørerne som kører på offentlige kontrakter være lidt mere fleksible. Måske skal togene i en (kort) periode køre anderledes, f.eks. vende på steder der ikke normalt vendes på. Eller køre som shuttle imellem stationer, direkte forbindelser brydes måske. Og så hives ”værkstedskortet” op – nye tog kan i dag sagtens køre 14 dage uden at komme på værksted. Og ellers må mekanikeren jo komme til toget.

Der er da mange sjove endestationer når der er sporarbejder. Da Horsens-Aarhus var lukket forrige weekend vendte IC og ICL i Horsens og Esbjerg-togene i Hedensted (da man kun kan vende i spor 1 i Horsens, var der ikke plads til Esbjerg-togene).

Her i Aalborg har jeg set mange tog med destinationer som Skanderborg, Hobro, Randers, Langå og Hadsten sent om aftenen - men her er der også kun tale om en aften-/natspærring. "Ø-kørsel" over en længere periode er blevet sværere nu hvor MR ikke længere er i drift - men det kan stadig lade sig gøre.

Lige nu hvor der er totalspærret gennem Slagelse, kører ICL togene Aalborg Lufthavn-Korsør, IC-togene fra Aalborg fortsætter til Esbjerg med IC4 (de kører Aarhus-Aalborg-Esbjerg-Aarhus) og på Sjælland vender man bl.a. i Sorø.

Med ETCS bliver det endnu nemmere at vende tog, da man så også kan vende dem på trinbræt på den fri bane eller på alle perronspor i Horsens eksempelvis (det ville man dog også kunne i dag, hvis ikke det var fordi Horsens havde et spare-sikringsanlæg).

--
Mvh Anders


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak